Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Faxe
25. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Lise Hjort er igen ved relativt godt mod trods den knapt så behagelige oplevelse.
Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Faxe - 01. marts 2012 12:36 Opdateret 01. marts 2012 14:11
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Ventede tre kvarter på ambulancen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ventede tre kvarter på ambulancen

2 har anbefalet denne artikel
Haslev: 71-årige Lise Hjort fra Haslev faldt og brækkede bækkenet. Hun lå udenfor i seks graders frost uden overtøj på. Der gik tre kvarter før ambulancen kom, da hendes mand havde ringet tre gange, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Det var først på formiddagen, da jeg skulle ud i gården og have fat i måtten, som ligger foran døren. I løbet af et splitsekund stod jeg nærmest på hovedet, jeg rullede rundt og hørte så et knæk. Jeg var sikker på, at det var hoften, der var brækket. Det viste sig "kun" at være bækkenet, men det var jo slemt nok endda.

Sådan fortæller den 71-årige pensionist Lise Hjort fra Haslev om dén oplevelse, hun havde forrige fredag. Da vi møder hende 10 dage senere, er hun lige kommet hjem fra Køge Sygehus efter operation og er i det helt små startet på genoptræning. Og har det efter omstændighederne godt.

Men dét var langt fra dén følelse, Lise havde dén fredag aften, hvor hun faldt. For som nævnt skete det udenfor, hun havde ikke overtøj på, og det var minus 6 grader udenfor.

Henning Jans, som er præhospitalsleder i Region Sjælland, erkender, at man har foretaget en fejlvurdering i sagen:

- Jamen jeg erkender blankt, at der er begået en fejl i Lise Hjorts sag. Dén sundhedsfaglige visitator, som har modtaget opkaldet har ikke taget godt nok højde for, at Lise lå udendørs i kulden. Ambulancen skulle derfor have været fremme en del hurtigere, indrømmer Henning Jans.

Én af grundene til, at dét ikke var tilfældet var, at den føromtalte visitator vurderede, at der kun var tale om en såkaldt "B-kørsel" (Modsat en A-kørsel, hvor ambulancen kører med meget høj fart og udrykning).

Læs også DAGBLADET og Sjællandske

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Faxe



Klik og læs debatindlæg
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk