Danskernes nye frie adgang til områder på op til 10 meter langs åer og vandløb følges nu op af en yderligere begrænsning fra regeringen til landbrugets muligheder for at dyrke høj og tæt energipil i områderne.

Ifølge regeringen skal de nye naturområder ikke plastres til i især energipil, som vil præge landskabet og hindre adgangen for både mennesker og dyr og mindske naturens mangfoldighed.

- Vi skal have flere energiafgrøder. Men det skal være de rigtige steder. Når vi til september udlægger 25.000 km bræmmer langs vandløb og søer til natur, vil jeg gerne friholde dem for to-tre meter høje energipil, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).

- Vi skal kunne se vores åer sno sig gennem landskabet. Og i bræmmerne skal der være fokus på, at naturen, fuglelivet og planterne kan udfolde sig, fastslår ministeren.

Landbruget er til gengæld meget lidt begejstrede både for de dyrkningsfrie zoner, som blev opfundet under den borgerlige regering, og for den nye begrænsning af, hvad der så må dyrkes i zonerne.

- Vi er forundret over, at man allerede nu vil lave en yderligere stramning i den nye lov. Dyrkningsfrie zoner er en god idé som en målrettet indsats, men slet ikke som et generelt bælte alle steder.

- Nogle steder er der behov for 15 meter og andre steder ingen, siger Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer.

Samtidig med begrænsninger mod energiafgrøder i de sårbare lavbundede områder øger regeringen støtten til at plante energipil, elefantgræs og andre energiafgrøder med næsten en tredjedel fra 3200 kroner per hektar til 4200 kroner.

Desuden ydes der som noget nyt 500 kroner per hektar i produktionstilskud. Støtten fokuseres i områder, hvor de kvælstofsugende afgrøder får størst miljøeffekt.