Fem røde kommunale hjemmepleje-biler og denne varevogn var lørdag aften udsat for hærværk på Rørmosecenteret. De fem små biler fik skåret alle dæk op. Det samme gjorde bilen her, der benyttes af centerets pedel, men også siderude og bagrude måtte her lade livet. Umiddelbart ser dog ikke ud til, at gerningsmændene har ødelagt noget indeni i bilen.
Foto: Maja Andersen
Foto: Maja Andersen
Send artiklen Utrygge medarbejdere efter hærværk til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Utrygge medarbejdere efter hærværk
.På seks ud af 11 hjemmepleje-biler havde ukendte gerningsmænd sprættet dæk op med en kniv lørdag aften på Rørmosecenteret. Det var også gået ud over en tidigere madbil, der for det meste bliver brugt af pedellen og står på parkeringspladsen længst væk fra centret. I den mindre varevogn var bagrude, en siderude og forruden hårdt medtaget af slag fra en tung genstand.
- Det er smadder-irriterende. Det er en udgift at skulle sætte bilerne i stand, der kunne være brugt på de ældre, fortæller gruppeleder i hjemmeplejen på Rørmosecenteret Mona Lauritzen.
Flere relevante nyheder - Det er smadder-irriterende. Det er en udgift at skulle sætte bilerne i stand, der kunne være brugt på de ældre, fortæller gruppeleder i hjemmeplejen på Rørmosecenteret Mona Lauritzen.
- få nyhedsbrevet
Uroligt personale
Det er første gang, at Rørmosecenterets biler lider overlast påført med vilje. Søndag morgen mødte plejepersonalet op til kaos og måtte køre ud til borgerne i deres private biler. På Rørmosecenteret har man endnu ikke fået talt episoden igennem med det implicerede personale, men Mona Lauritzen har et bud på, hvordan hendes medarbejdere har det.
- Jeg kunne forestille mig, at de er lidt utrygge ved det, der er sket. Og vi var da også lidt spændte på, hvordan bilerne så ud,,da vi mødte ind mandag morgen, fortæller gruppelederen.
Vidner så to personer
Normalt er der meget stille ved Rørmosecenteret, alligevel har ingen tilsyneladende hørt larmen fra gerningsmændenes udfald. Vidner har dog set to personer forsvinde hurtigt fra stedet lørdag aften.







