Mange unge spiser helt overflødige kosttilskud, som de ikke har brug for. Til gengæld risikerer nogle at få for mange vitaminer og mineraler.
Foto: Colourbox
Send artiklen Unge spiser unødvendige kosttilskud til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Unge spiser unødvendige kosttilskud
Mange unge spiser helt overflødige kosttilskud, som de ikke har brug for. Til gengæld risikerer nogle at få for mange vitaminer og mineraler.
Næsten halvdelen af de unge i alderen 11-24 år spiser kosttilskud. Men for de fleste er det helt overflødigt, fordi de får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem maden.
Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
Flere relevante nyheder Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
- få nyhedsbrevet
Hver femte af de unge tager kosttilskud dagligt. De 11-14 årige drenge spiser mest: 55 procent tager kosttilskud sammenlignet med 46 procent af pigerne i samme aldersgruppe. Senere overhaler pigernes forbrug dog drengenes.
En mindre gruppe af de 15-24 årige får for lidt af blandt andet selen, vitamin E, vitamin A, vitamin B6, riboflavin og C-vitamin fra kosten. De burde spise mere brød, kartofler, frugt og grønt eller tage en multivitaminpille.
- Men for hovedparten af de unge, der spiser fornuftigt og får dækket deres behov for næringsstoffer gennem kosten, er det overflødigt at spise kosttilskud bortset fra D-vitamin og jern. Ellers er der risiko for, at de unge får langt mere end den anbefalede mængde af flere vitaminer og mineraler, siger videnskabelig assistent Maj-Britt Gille fra DTU Fødevareinstituttet.
En lille gruppe af de 11-14 årige får nemlig dagligt langt over den anbefalede dosis af A-vitamin i form af retinol samt zink og jod.
- Multivitaminer er normalt ikke skadelige. Men kombineres kosten med et længerevarende dagligt forbrug, er der risiko for et for højt indtag med sundhedsskadelige virkning, siger konsulent John Christian Larsen fra DTU Fødevareinstituttet.
For 11-14 årige daglige brugere af kosttilskud kan et meget højt længerevarende indtag af A-vitamin øge risikoen for leverskader.







