Ingen af dem klynker. Tværtimod. Latter og pjat emmer fra en gammel stald, hvorfra Jørn Møller sammen med sin kone Kirsten og de tre ungersvende David Mogensen, Jonas Lybæk og Peter Steen Nielsen har travlt med at slæbe skole- og hospitalsudstyr ind i en stor blå skibscontainer.

Stalden er placeret ved en gård er godt stykke nede af en ujævn grusvej, der abrupt skærer vinkelret fra Amtsvejen og ind i marklandskabet just øst for boligkomplekset Degnebakken. På gården bor Jørgen Jørgensen, et sky, men jordbunden og oprigtige kornbonde, og han havde ikke brug for lang betænkningstid, før han sagde ja til at lægge stald til Jørn og Kirstens velgørende anstrengelser.

Containeren skal skibes til Tanzania, og rummer blandt andet gamle skoleborde, brugte bækkener, aflagte computerdele, støvede hospitalsmaskiner og lavstammede stole - genstande som skal gøre tilværelsen bare en lille smule mere udholdelige for de millioner af fattige børn og familier i det malaria- og HIV-plagede Østafrikanske land.

- Kom nu Jørgen. Vi skal jo vise dem dernede, hvem det er, der hjælper os heroppe, lyder det næsten bedende fra Jørn Møller, der i et stykke tid har forsøgt at overtale Jørn til at stille op til et foto.

- Det er en del af deres tradition dernede. De vil blive så glade, hvis de får et billede af dig, forsøger Jørn Møller og smiler indbydende, mens han gestikulerer, at Jørgen skal tage et par skridt i solen. Jørgen ryster stædigt på hovedet.

Det ender i et kompromis. Frederiksborg Amts Avis’ udsendte får lov at tage et foto af Jørgen i dørkarmen. Det må ikke i avisen, lyder en del af aftalen. Fotoet skal i stedet med Jørn Møller til Tanzania, hvor det med stor sandsynlighed får en fremtrædende plads på væggen til en af de familier, som snart vil modtage brugte skoleborde og stole.

- Det er sådan i Tanzania, at familierne selv skal komme med deres skoleudstyr. Kan de for eksempel selv komme med et bord og en stol, så er det billigere, forklarer Jørn Møller og ryster opgivende på hovedet.

16 containere

Og han ved, hvad han taler om. Han har siden 1985 været involveret i Mellemfolkeligt Samvirkes projekt "Genbrug til syd" for at bringe danske materialer til nødlidende Afrikanske lande. Det er med årene blevet til 16 skibscontainere fulde. Han bruger derfor en stor del af sin fritid på at samle donerede ting ind til det gode formål. Og det kan være næsten alt. Hospitaler donerer gamle hospitalsmaskiner, plejehjem giver bækkener og hospitalssenge, skoler bidrager med, hvad end de kan undvære fra magasinerne, og Jørn og Kirsten Møller indsamler med glæde det hele - altså med hjælp fra de tre humørbomber David, Jonas og Peter.

De har deres helt egne grunde til at være med.

- Det er bedre end at gå i skole, lyder det tørt fra Jonas Lybæk, der dog ikke kan lade være med at bryde ud i et skævt smil, da vennerne begynder at grine.

- Det er da også fordi, det er sjovt, råber Peter Steen Nielsen inde fra stalden, hvor en bunke flyttekasser venter på at blive båret ud i containeren.

Det må Jonas nikker enigt til, mens han griber ud efter en kasse med støvede aflagte tastaturer.

David og Jonas er tidligere elever af Jørn, der til daglig har sin gang som lærer på Magleblik Skole. De har sammen med vennen Peter Steen Nielsen troligt hjulpet til, siden Jørn en dag for flere år siden spurgte dem, om de ville hjælpe med at slæbe de mange ton udstyr i bytte for en fridag. De sagde straks ja.

En lang rejse

Der går flere timer med hårdt slid på gården. Langsomt fyldes containeren, solen slår sin velkendte sensommerbue, og Jørn dirigerer tropperne, som var de deltagere i en bizar form for humanitær Tetris. Alt stables tæt, ingen huller. Senge og borde bagerst, stole hvor der er plads, det dyre lægeudstyr forrest. Til sidst kan containeren lukkes med et velfortjent smil.

De mange ton udstyr vil, ifølge planen, i dag blive hentet af en lastbil, der fragter containeren til et lastskib med kursen sat mod et land, hvor befolkningen i gennemsnit lever i 57 år, og hvor syv ud af ti bor i primitive, fattige landsbysamfund. Rejsen betales af Mellemfolkeligt Samvirke, men sliddet og slæbet leveres af Jørn, Kirsten og de mange andre frivillige, som af hjertets godhed bidrager til at hjælpe andre i nød.