Skovhuset ved Søndersø har været rammen om utallige udstillinger og arrangementer, men nu er stedets leder, Dorthe Abildgaard, ude af billedet.
Foto:
Foto:
Send artiklen Udstillingsperle i økonomisk stormvejr til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Udstillingsperle i økonomisk stormvejr
Furesø: Enhver revisor vil kunne fortælle, at økonomien i Skovhuset ved Søndersø er dårlig, og bestyrelsen vil få mere end svært ved at finde en kvalificeret kunsthistoriker som ny kunstnerisk leder.
Den afgående leder af Skovhuset, Dorthe Abildgaard, retter nu en alvorlig kritik af husets bestyrelse - og Furesø Kommune.
- Ingen vil tage stillingen. Det skal Magisterforeningen nok sørge for at være ind over. Det handler om at lave en overenskomst med Magisterforeningen, siger hun i Frederiksborg Amts Avis.
Flere relevante nyheder Den afgående leder af Skovhuset, Dorthe Abildgaard, retter nu en alvorlig kritik af husets bestyrelse - og Furesø Kommune.
- Ingen vil tage stillingen. Det skal Magisterforeningen nok sørge for at være ind over. Det handler om at lave en overenskomst med Magisterforeningen, siger hun i Frederiksborg Amts Avis.
- få nyhedsbrevet
Et manglende pensionstillæg har været en medvirkende årsag til stridighederne, hvor by- og kulturdirektør Niels Thygesen, Furesø Kommune, tidligere har afvist, at kommunen skulle have forpligtigelser i forbindelse med en pensionsordning, da Skovhuset ved Søndersø er en selvejende institution.
Men der har Dorthe Abildgaard en ganske anden opfattelse.
- Vi er ikke mere selvejende, end at mere end 60 procent af Skovhusets økonomi kommer fra det offentlige, så Skovhuset er, hvad jeg kan se, så kommunal som det kan blive. Det fik jeg også at vide tidligt i min ansættelse, men på det tidspunkt stolede jeg på, at bestyrelsen var kompetent. Nu sad der også byrådsmedlemmer i den - med juridisk og økonomisk indsigt, forklarer hun.
Men skuffelsen var stor, og i dag har Dorthe Abildgaard ikke meget til overs for kommunalpolitikerne.
- De små tøffelhelte i kommunen er, hvad jeg kalder fisefine, nærige så det basker. Vores generation knokler den dertilrettede ud af bukserne og løfter hegnspælene, så koen ikke glider på isen. Jeg har kæmpet en brav kamp for at kunne fortælle om, hvad kunst er. Og det vil jeg mene er helt legitimt, når man som jeg er candidata philosophia i kunsthistorie, siger hun.
Kampen har blandt andet betydet, at Dorthe Abildgaard har taget store økonomiske slagsmål, og hun har blandt andet søgt Ny Carlsberg Fondet, Toyota Fonden, Nordea bank og Statens Kunstråd for "at kompensere for Furesø Byråds såkaldte armslængde princip".
- Hvis ikke kommunen vil have et sted, som det sted jeg efterlod - altså Skovhuset ved Søndersø - snarere end Bakkens Hvile med svingdøre, så er det en ærlig sag. Jeg mener ikke, at samtidskunst handler om publikumstallet. Måske har Støtteforeningen Skovhusets Venner ret i, at det ender med bankospil og suppe, steg og is i Skovhuset, siger Dorthe Abildgaard.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag.






