Det var i denne bygning på Østre Skole, at en 45-årig mand onsdag formiddag truede med at skyde alt og alle. Jobcenter Slagelse har en afdeling her, og de op imod 300 ledige, der befandt sig her, fik intet at vide. Jobcentret beklager den manglende besked og holder torsdag morgen et informationsmøde for alle. Arkivfoto
Foto:
Foto:
Send artiklen Trusler om skud på jobcenter - og ingen besked til de ledige til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Trusler om skud på jobcenter - og ingen besked til de ledige
Andre læsere anbefaler:
SLAGELSE: En 45-årig mand truede onsdag formiddag med at skyde ansatte og arbejdsløse på Jobcenter Slagelses afdeling på Østre Skole.
Det fik ingen af de omkring 300 tilstedeværende jobsøgende noget at vide om - kun et par yngre kvinder opsnappede ved en tilfældighed oplysningen og måtte så befinde sig på skolen i uvished i flere timer.
Det fortæller en 18-årig kvinde, der befandt sig på skolen. Hun gik på et tidspunkt ud for at ryge.
- Så siger pedellen, at en mand har truet med at skyde. Så går vi op til vores lokale på anden sal og siger det til vores kontaktperson, som siger, at det skulle vi egentlig ikke have haft at vide, fortæller den unge kvinde.
Flere relevante nyheder Det fik ingen af de omkring 300 tilstedeværende jobsøgende noget at vide om - kun et par yngre kvinder opsnappede ved en tilfældighed oplysningen og måtte så befinde sig på skolen i uvished i flere timer.
Det fortæller en 18-årig kvinde, der befandt sig på skolen. Hun gik på et tidspunkt ud for at ryge.
- Så siger pedellen, at en mand har truet med at skyde. Så går vi op til vores lokale på anden sal og siger det til vores kontaktperson, som siger, at det skulle vi egentlig ikke have haft at vide, fortæller den unge kvinde.
- få nyhedsbrevet
- Vi blev ikke lukket inde, men vi fik at vide, at vi skulle blive i vores lokale. Og vi fik intet yderligere at vide indtil klokken cirka 14.30, tilføjer hun, der ikke ønsker at stå frem med navn og foto.
Kvinden er voldsomt utilfreds med den larmende tavshed.
- Det er simpelt hen for dårligt, at der ikke blev informeret bedre, synes kvinden.
Hun sms'ede flere gange til sin mor, der befandt sig hjemme - 17 kilometer derfra. Hun blev også skræmt fra vid og sans.
- Det var da møg-ubehageligt. Jeg tænkte, at det var ligesom i Amerika med skoleskyderier, for jeg fik kun en sms om, at "en mand har truet med at skyde her" fra min datter. Jeg blev totalt hysterisk, fortæller moren.
Jobcenter Slagelses sekretariatschef Henning Skaarup erkender, at jobcentret har håndteret gårsdagens drama ualmindeligt tåbeligt.
- Selvfølgelig skulle vi have informeret bedre, og jeg beklager, at det ikke skete, siger han.
Henning Skaarup erkender, at der ikke blev ringet 112 eller 114, men at ansatte i stedet kørte ud til politigården og anmeldte manden for truslerne.
Derfor kom politiet ikke, forklarer vicepolitikommissær Hugo Larsen.
- Når jobcentrets ansatte ikke anså situationen for at være mere akut, gjorde vi heller ikke. De kunne jo have ringet 112, hvis de mente, det var alvorligt. Så var kommet med det samme, fortæller han.
- Vi har skrevet en sag på manden, og når vi har fået ham afhørt, vil han selvfølgelig blive sigtet for truslerne, tilføjer Hugo Larsen.






