Mindst to personer har mistet livet, da politiet skød med skarpt for at få demonstration i Suez opløst.
Foto: MAHMUD HAMS/Scanpix Denmark
Foto: MAHMUD HAMS/Scanpix Denmark
Send artiklen To demonstranter dræbt af skud i Egypten til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
To demonstranter dræbt af skud i Egypten
Andre læsere anbefaler:
Mindst to personer har mistet livet, da politiet skød med skarpt for at få demonstration i Suez opløst.
To mænd er omkommet, efter det egyptiske politi skød med skarp ammunition for at få opløst en folkemængde, der torsdag aften forsøgte at trænge ind på en politistation i havnebyen Suez. Det fortæller øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.
- Vi har modtaget ligene af to demonstranter. De er dræbt af skud, fortæller en læge fra det lighus, hvor de dræbte er ført til.
Flere relevante nyheder - Vi har modtaget ligene af to demonstranter. De er dræbt af skud, fortæller en læge fra det lighus, hvor de dræbte er ført til.
- få nyhedsbrevet
Onsdagens tragedie på et fodboldstadion i Port Said har skabt en voldsom vrede i Egypten, og tusindvis af folk har været på gaderne for at udtrykke deres utilfredshed med militærstyret og politiet.
74 personer er blevet dræbt under de uroligheder, der opstod efter fodboldkampen i Port Said blev fløjtet af onsdag aften.
I Kairo var der natten til fredag fortsat folk til stede på Tahrir-Pladsen, som var den centrale plads for det oprør, der for et år siden førte til afsættelsen af den mangeårige leder Hosni Mubarak.
628 personer kom til skade, de fleste efter at have indåndet tåregas, under de tidlige demonstrationer i hovedstaden, da politiet forsøgte at få kontrol over menneskemængden ved hjælp af tåregas og affyring af gummikugler.
Torsdag aften forsøgte demonstranterne at nå frem til Indenrigsministeriet for at udtrykke deres vrede over urolighederne ved fodboldkampen.
Demonstranterne råbte slagord mod landets militærråd og politiet og kastede sten mod de betjente, der var klædt i sorte kampuniformer.
- Dette var ikke en sportsulykke, dette var en militær massakre, råbte demonstranterne.
Premierminister Kama al-Ganzuri oplyste, at Port Saids guvernør er trådt tilbage, og samtidig er formanden og bestyrelsen for det egyptiske fodboldforbund blevet fyret.






