Der kommer en løsning på betalingsringen onsdag, men Thorning lover ikke, at ringen bliver til noget.
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Send artiklen Thorning lover ikke længere betalingsring til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Thorning lover ikke længere betalingsring
Der kommer en løsning på betalingsringen onsdag, men Thorning lover ikke, at ringen bliver til noget.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslår, at der kommer en løsning på betalingsringen onsdag. Men borgerne i hovedstaden kan ikke være sikre på, at det bliver en løsning, der indeholder en betalingsring.
- Jeg kan godt forstå, at der er rigtig mange spørgsmål til det her. Men der kommer en rigtig god løsning i morgen, siger Helle Thorning-Schmidt.
Flere relevante nyheder - Jeg kan godt forstå, at der er rigtig mange spørgsmål til det her. Men der kommer en rigtig god løsning i morgen, siger Helle Thorning-Schmidt.
- få nyhedsbrevet
Tidligere har hun flere gange fastslået, at betalingsringen bliver til noget. Men det vil hun ikke længere:
- Det eneste,jeg kan sige, er, at der kommer en rigtig god løsning i morgen, siger Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde tirsdag.
Det kan måske betyde, at betalingsringen droppes, mod at SF til gengæld får gennemført kravet om at få billigere bus- og togbilletter.
Den løsning har toppolitikere i Socialdemokratiet luftet forud for et krisemøde i Statsministeriet tirsdag.
Under valgkampen lovede S og især SF 40 procent billigere billetter.
Ifølge en beregning i Transportministeriet vil det koste 450 millioner kroner om året at sænke taksterne på den kollektive trafik i hovedstadsområdet med 40 procent i myldretiden.
Dertil skal lægges cirka 150 millioner kroner årligt til at skaffe flere busser og tog til de nye passagerer, oplyser Transportministeriet.
Helle Thorning-Schmidt vil dog ikke løftet sløret for nogen dele af den løsning, som hun vil fremlægge tirsdag.
- Jeg sætter utrolig stor pris på spørgsmålene, men jeg tror, at både I og resten af Danmark kan vente til i morgen på en løsning på et alvorligt problem, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun vil ikke forholde sig til, om der har været tale om et krisemøde med SF's formand, Villy Søvndal, og flere topministre forud for statsministerens ugentlige pressemøde.
- Jeg ved ikke, hvilke møder du taler om. Jeg kan bare sige, at der kommer en god løsning i morgen, siger Helle Thorning-Schmidt.







De ord trækker jeg i mig igen.
For efter Helle Zigzag's udtalelser på dagens pressemøde må jeg tilstå, at hun mindede mig om en 7. klasses folkeskolekomedie, hvor der kan svares på alt med ordene:
»Der kommer en rigtig god løsning i morgen«.
Vores statsminister er en kvinde af få ord.
- Men hun bruger dem tit....