Ud til stien ind mod den nærmeste nabo er det nye plankeværk imidlertid blåt. Og et skilt advarer folk, som er utilfredse med farvevalget.
Foto: Ulrik Bachmann
Foto: Ulrik Bachmann
Send artiklen Thor vil bare have sin blå farve i fred til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Thor vil bare have sin blå farve i fred
3 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Sandved: Thor Nørgaard har følt sig så generet af, at naboer blandede sig i, hvilken farve hans hus skulle have, at han har sat et plankeværk op, så naboerne nu ikke længere kan se det blå hus. Til gengæld kan de se et blåt plankeværk.
Det begyndte med at, Thor Nørgaard købte sig en bil.
Den var kongeblå eller ultramarin-blå, som nogle ønsker at kalde det.
Thor Nørgaard kunne lide farven.
Faktisk så godt, at han besluttede sig for, at hans træhus skulle have den samme farve.
Flere relevante nyheder Det begyndte med at, Thor Nørgaard købte sig en bil.
Den var kongeblå eller ultramarin-blå, som nogle ønsker at kalde det.
Thor Nørgaard kunne lide farven.
Faktisk så godt, at han besluttede sig for, at hans træhus skulle have den samme farve.
- få nyhedsbrevet
Men selv om han selv kan lide farven, så var flere af hans naboer på Parkvej i Sandved så utilfredse, at de klagede til Næstved Kommune. De hævder, at Thor Nørgaard ikke må male sit hus blåt, fordi lokalplanen kun gør det muligt at male huse i jordfarver eller kombinationer af jordfarver.
- Så måtte jeg male huset i en anden farve. Det blev lyserødt. En blanding mellem svensk rød og hvid, som begge er jordfarver, siger Thor Nørgaard selv.
Naboer er stadig utilfredse
Trods den nye overmaling, som han gav huset i efteråret 2010, er forholdet til naboerne ikke blevet bedre.Tværtimod.
Det kan godt være, de var utilfredse med blå, men lyserødt har gjort det endnu værre.
- Jeg synes også selv, det er en rædselsfuld farve, erklærer Thor Nørgaard i dag.
Men Thor Nørgaard har mistet lysten til at gøre noget ved situationen. Han er blevet træt af det, som han kalder chikane fra naboernes side.
- Der er 12 naboer, som er blevet hørt af Næstved Kommune i sagen. Fem af dem brød sig ikke om farven, men de syv var fløjtende ligeglade. Jeg kan ikke forstå, at de fem skal afgøre, hvordan mit hus skal se ud, fortsætter Thor Nørgaard.
Satte blåt plankeværk op
Den påståede chikane kulminerede for nylig, da flere naboer ifølge Thor Nørgaard på det nærmeste tog opstilling inde i hans have og pegede og udtrykte deres utilfredshed. Det kunne lade sig gøre, fordi hækken bagerst i haven ikke er groet ordentligt til.Men nu har Thor Nørgaard sat et plankeværk op. Og hvor lokalplansreglerne gælder huse, så er plankeværk undtaget reglerne.
På ydersiden ind mod naboen har Thor Nørgaard derfor malet plankeværket smukt kongeblåt. Ind mod haven har han givet træværket en sivgrøn nuance.
Holder onde ånder væk
Og så har Thor Nørgaard sat et skilt på plankeværket ude ved stien.- Den blå farve på denne væg holder onde ånder væk. Føler du ubehag ved farven, så søg hjælp hos præsten, skriver han på skiltet.
Thor Nørgaard indrømmer, at han selv er spirituel. Og ifølge Thor Nørgaard er der generel enighed blandt spirituelle om, at netop farven blå faktisk holder djævelskab på afstand.
- Man ser det i Sverige og i England, hvor mange maler deres indgangspartier blå. Det er slet ikke usædvanligt. Og hvorfor skal jeg pludselig chikaneres for at vælge at gøre det samme? Vi spirituelle er klar over, at det kun er djævlen selv, der bliver skræmt af blåt, siger Thor Nørgaard.
Kommune bøjer sig delvist
Trods den lokale modstand mod Thor Nørgaards farverige verden, så er det faktisk lykkedes ham at få en lille sejr. Næstved Kommune bad ham som før omtalt om at skifte den blå farve på hans hus. Men Thor Nørgaard har fået medhold i en del af sin klage.28. marts skriver Næstved Kommune således til ham, at han gerne må holde sine gavltrekanter i den kongeblå nuance, fordi det er blevet konstateret, at der er flere andre ejendomme i nabolaget, som heller ikke holder sig fuldstændig til reglerne, når det gælder gavltrekanterne. Og kongeblå bliver trekanterne ved med at være, lover Nørgaard nu. Men indtil Thor Nørgaard får lov til at male hele sit hus blåt igen, har han ikke tænkt sig at røre en pensel for at ændre den lyserøde facade. Men han tror og håber på, at han til sidst får sin vilje.







