Teknologi og miljøkrav fører til større brug

Da 53-årige Søren Jensen var lille dreng på sine forældres gård nær Kregme var det er hårdt fysisk slid at være mælkebonde. Malkningen forgik med håndkraft og mælken blev hældt i 40 eller 60 liters mælkejunger, som ukølet blev sat ud til mælkebilen, der kom forbi gården en gang om dagen. I dag er de hygiejniske krav noget strammere.

- I dag har vi malkeanlæg og mælken føres i rør direkte til tanken. Kravet er, at mælken skal være kølet ned til fire grader senest en time efter, vi har afsluttet malkningen, fortæller Søren Jensen. Han driver Brandbjerggård sammen med sin hustru og 3-4 hjælpere, hvoraf de to som regel er landbrugselever. I Søren Jensen øjne er der nødvendigt med hænder udefra - for der skal være plads til en fridag engang i mellem. Samtidig er det nødvendigt med en bedrift på 120-200 malkekøer.

Mindre slid

- Med en mindre størrelse er der ikke økonomi i at udnytte teknologien, mener han. Og teknologien har for alvor fundet indpas i landbruget i Søren Jensens landmandsliv. En bobcat klarer det arbejde med at foder og halm, som før i tiden måtte klares manuelt.

- I dag er det ikke et slid som i ældre tider. Før skulle alt over skovl eller greb, roer skulle i roeskæreren og foder køres i trillebør, fortæller han. Malkemaskinerne har også taget over - og som sidste krølle på teknologien, falder sugekopperne selv af patterne, når der i en 15 sekunders periode ikke længere tømmes hvad der svar til 300 gram mælk i minuttet ud af yveret. Endnu en arbejdsopgave mekaniseret. Næste trin på den teknologiske stige er et anlæg med fuldautomatiske malkerobotter. Men her tager Søren Jensen stadig tilløb.

- Det kræver ny stald på gården, for det kan ikke svare sig at bygge anlægget ind i en eksisterende bygning. Hvis ikke det havde været for finanskrisen, så havde der ligget en ansøgning klar nu og at bygge - og øge antallet af dyreenheder, fortæller han.

Det vil dog give en ny rytme på Brandbjerggård.

Natarbejde

- I dag kører vi skiftehold, hvor første hold møder ind klokken 4 for at begynde morgenmalkningen, og vi er gennem dagens program ved samme tid om eftermiddagen - og så er arbejdsdagen stort set slut. Med malkerobotter kan jeg nøjes med at køre et arbejdsskift, for køerne går selv ind i maskinen, når de vil malkes. Til gengæld kan jeg så risikere at blive vækket af en mobiltelefonalarm midt om natten, hvis der er noget galt med maskineriet. Så det kræver også en mental omstilling, siger han.

Og udviklingen mod større brug vil fortsætte, mener Søren Jensen.

- I 1996 gik jeg over til løsdrift, hvor køerne går frit i stalden i halm - og hvor de kan gå uden for, når de vil. Fra 2020 bliver det helt forbudt at have køer stående bundet, og så vil de sidste små kvægbrug forsvinde. Alt efter hvad der bliver besluttet på miljøområdet omkring gyllen, kan der også komme nye miljøkrav, der kræver nye investeringer og som igen vil gøre brugene større. I dag kan vi ikke udnytte gyllen, fordi køerne går i dybstrøelse, som bliver kørt på møddingen og ud på markerne. Skal gyllen samles ind og bruges til at producere biogas, kræver det, at jeg investerer i spaltegulve, så gyllen kan samles i tanke, forklarer han.

En af de afgørende ændringer i erhvervet er dog sket med dyrene selv. I Søren Jensens tid er mælkeydelsen ydelsen per ko cirka fordoblet. Og der bliver avlet efter de dyr, som kan komme af med mælken i en fart.

frederiksborg sn.dk