De unge tyve brugte pengene på at give den gas på diskotekerne med sprutflasker og smart tøj.
Foto: colourbox.com
Foto: colourbox.com
Send artiklen Teenage-drenge stjal for 1,3 millioner til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Teenage-drenge stjal for 1,3 millioner
Espergærde: En hel stribe af indbrud i Espergærde, Snekkersten og Humlebæk kan nu anses som opklarede, efter tre drenge på 17 og en enkelt ung mand på 18 år er blevet dømt ved Retten i Helsingør. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Drengene har siden juli måned 2010 hærget private villaer i især Espergærde, og har flere gange været på besøg i hjem på Bakkegårdsvej, Mørdrupsvej, Kofod Anchersvej og i pigekvarteret. Indbrudene fortsatte helt frem til den 18. november sidste år, hvor to af drengene blev anholdt kort tid efter deres seneste indbrud i en villa beliggende Ved Bækken i Espergærde. Den tredje dreng nåede endnu et indbrud, inden politiet fik kløerne i ham dem 6. december, mens den sidste sigtede, en 17-årig dreng fra Espergærde helt undgik varetægtsfængsling. Han havde nemlig kun deltaget ved to af episoderne.
Flere relevante nyheder Drengene har siden juli måned 2010 hærget private villaer i især Espergærde, og har flere gange været på besøg i hjem på Bakkegårdsvej, Mørdrupsvej, Kofod Anchersvej og i pigekvarteret. Indbrudene fortsatte helt frem til den 18. november sidste år, hvor to af drengene blev anholdt kort tid efter deres seneste indbrud i en villa beliggende Ved Bækken i Espergærde. Den tredje dreng nåede endnu et indbrud, inden politiet fik kløerne i ham dem 6. december, mens den sidste sigtede, en 17-årig dreng fra Espergærde helt undgik varetægtsfængsling. Han havde nemlig kun deltaget ved to af episoderne.
Mobiler og guld
De fire drenge arbejdede almindeligvis sammen på kryds og tværs, og som oftest i hold af to.- få nyhedsbrevet
Tit var det i løbet af dagstimerne de unge slog til, eftersom ingen af dem havde et fast arbejde, eller kunne passe skolegang i længere tid ad gangen. Med sig havde de koben til at opbrække døre eller afliste rude, og hver gang var målet de mest letomsættelige varer.
- Vi gik primært efter kontanter, eller smykker og elektronik som er let at komme af med. Sølvtøj, armbånd, telefoner, Playstations, computere eller musikafspillere, forklarede en af de unge under retsmødet.
Penge til hash
Anklager Mathilde Stage Zangrando udspurgte også de unge, hvorfor de havde valgt at begå indbrudene, mens de fleste af dem stadig boede hjemme, og var sikret kost og logi. Her kom det frem, at alle fire drenge igennem længere tid havde haft et misbrug af hash. Drengene havde således solgt tyvekosterne videre, blandt andet på Christiania, og havde efterfølgende brugt pengene på stoffer.En af de unge drenge forklarede dog også, at der også var noget status i, at være velklædt og godt rustet til de mange byture.
- Jeg kan godt lide at se ud af noget, og vise mig frem. Altså at have nyt tøj på, købe flasker i byen og den slags, lød forklaringen fra anklagebænken.
Store erstatninger
De fire anklagede erkendte under retsmødet langt størstedelen af indbrudene, og havde derfor heller ikke de store indsigelser til dommene. Den 18-årige blev således idømt halvandet års fængsel for 25 indbrud og et voldeligt overfald på en dørmand på Retro i Helsingør. Det er dog kun de seks af månederne, der blev gjort ubetinget af retten.En 17-årig dreng fra Espergærde blev idømt 80 timers samfundstjeneste og 10 måneders fængsel, men kun de tre af dem skal afsonens. En 17-årig dreng fra Helsingør fik et halvt års betinget fængsel, men den sidste, en 17-årig dreng fra Espergærde slipper med en betinget dom uden straffastsættelse, for sin deltagen i to af indbrudene.
Der var dog stor uenighed blandt anklager og forsvarene om størrelserne på erstatningskravene, som anklagemyndigheden fremførte på vegne af forsikringsselskaberne. Anklagemyndigheden mente nemlig, at den samlede værdi af tyvekosterne beløb sig til cirka 1.330.000 kroner, mens de fire dømte ikke kunne genkende en del af de opremsede koster.
Forsvarsadvokaterne har derfor udbedt sig tid til at vurdere, om den endelige dom og erstatningskravene skal ankes til landsretten.






