En ødelagt militærbil pryder gadebilledet. REUTERS/Stringer (SYRIA - Tags: CIVIL UNREST POLITICS)
Foto: Stringer /Scanpix
Foto: Stringer /Scanpix
Send artiklen Syriske raketangreb koster 79 civile livet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Syriske raketangreb koster 79 civile livet
Andre læsere anbefaler:
Det syriske regime slår hårdt ned mod oprørere og har dræbt mindst 79 ved angreb med raketter på flere byer.
Det syriske regimes angreb med raketter og mortergranater mod flere byer i landet har kostet mindst 79 civile livet.
En korrespondent for britiske BBC i Homs siger, at angrebet er det mest voldsomme, siden opstanden mod præsident Bashar al-Assads regime begyndte for 11 måneder siden.
Flere relevante nyheder En korrespondent for britiske BBC i Homs siger, at angrebet er det mest voldsomme, siden opstanden mod præsident Bashar al-Assads regime begyndte for 11 måneder siden.
- få nyhedsbrevet
Et øjenvidne, Danny Abdul Dayem, fortæller, at hæren for første gang har anvendt raketter, og at der var faldet over 300 i hans lokalområde. Husene, der bliver bombarderet, har ingen kældre, hvor beboerne kan søge beskyttelse, siger han.
Ifølge menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory er mindst 42 dræbt i Homs alene, og antallet ventes at stige, da mange hårdt sårede svæver mellem liv og død. Bombardementet af byen begyndte ved daggry.
En indbygger i byen fortæller, at det seneste angreb skete med en syndflod af raketter og mortergranater.
- Hvad der sker er frygteligt og ikke til at tro, siger aktivist Omar Shaker i et telefoninterview med nyhedsbureauet AFP.
- Der er ingen steder, vi kan søge beskyttelse, ingen steder vi kan gemme os. Vi er ved at løbe tør for medicin, og vi kan kun give de sårede en meget sparsom behandling, fortæller han.
Urolighederne har fået USA til at lukke sin ambassade i landet og Storbritannien til at kalde sin ambassadør i Damaskus hjem til samtale.
Syriens præsident er under stigende pres fra omverdenen, efter at opstanden mod hans regime ifølge franske vurderinger har kostet mindst 6000 mennesker livet.
Homs er en af de byer, hvor modstanden har været størst over for det syriske regime, og bombardementet kommer efter, at Rusland og Kina har nedlagt veto mod en resolution, der opfordrer præsident Bashar al-Assad til at træde tilbage.
USA har beskyldt Kina og Rusland for at beskytte det syriske regime med deres veto i FN.






