Sydbank melder sig blandt kritikerne af, at EU's finanspagt kan dæmpe den økonomiske vækst - også i Danmark. Meningen med pagten er at tøjle landenes gæld.

Camilla Skovsbo Erichsen, makroøkonom i Sydbank, frygter, at et land som Danmark kan blive tvunget til at sløjfe investeringer, som skulle sætte gang i hjulene.

- Nogle lande, for eksempel Danmark, kunne have brug for lige at booste økonomien ekstra meget nogle år. Det er spørgsmål, om man vil have lov til det med finanspagten, siger hun.

- Derfor kan man godt sige, at det her vil lægge mere dæmper på den økonomiske vækst, end godt er, siger makroøkonomen i Sydbank.

Danmark lever i 2013 op til pagtens krav om lille underskud - hvis Finansministeriet står for udregningen.

Derimod dumper Danmark, hvis EU-Kommissionen sidder ved regnemaskinen.

Finanspagten, som regeringen gerne vil slutte Danmark til, tillader højst et såkaldt strukturelt budgetunderskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Det strukturelle underskud betyder, at det er renset for konjunkturudsving.

Det står endnu ikke klart, hvem der skal stå for udregningen af underskud i de enkelte lande.

For Danmark er Finansministeriet og EU-Kommissionen ikke enige om resultatet for noget år mellem 2008 og 2013. Finansministeriets udregninger er dog ikke udelukkende mere positive end kommissionens.

Problemet for finanspagten bliver, hvad der skal med i regnestykket for det strukturelle underskud, lyder det fra Sydbank. Nogle lande kunne blive fristet til at pynte på tallene, hvis de selv får lov.

- Selv hvis det ligger hos EU, skal de sidde og vurdere, hvad der er midlertidige faktorer. Og hvis de så spørger de enkelte lande om hjælp, er de lige vidt, siger Camilla Skovsbo Erichsen.

En løsning for Danmark kan blive, at pagten giver mulighed for, at lavere gæld kan have større strukturelt underskud end de øvrige lande.