Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Fredensborg
20. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kunne i 2007 åbne Fredensborgs nye jobcenter.
Foto: Thomas Olsen
Fredensborg - 22. august 2012 15:14
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Supergode til at få unge i arbejde til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Supergode til at få unge i arbejde

Fredensborg: Færre unge arbejdsløse og 20 procent færre nye personer på permanente offentlige forsørgelsesordninger er de væsentligste årsager til, at medarbejderne på Jobcenter Fredensborg nu kan bryste sig af at være de bedste øst for Storebælt.

Udover jobcentrets flotte indsats har de lokale konjunkturer sandsynligvis også haft indflydelse på ledighedsudviklingen i kommunen. Førstepladsen kan aflæses i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands rapport over beskæftigelsesindsatsen i de 44 jobcentre i Østdanmark i 1. kvartal 2012.

- Jeg er meget tilfreds med resultatet og vil i den sammenhæng gerne rose medarbejderne for deres store indsats. Som politikere har vi stor fokus på at opnå gode resultater, og det må jeg sige, at det er lykkedes for Jobcenter Fredensborg at skabe. Særligt faldet i tilgangen af personer til blandt andet førtidspension og faldet i antallet af unge på offentlig forsørgelse er bemærkelsesværdigt. Men det vi ser nu er også resultatet af en langsigtet og målrettet indsats på hele beskæftigelsesområdet i kommunen, udtaler Lars Søndergaard (V), formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Fredensborg Kommune.

I rapporten måles de 44 jobcentre i Østdanmark på fire mål, der er udstukket af Beskæftigelsesministeriet, nemlig begrænsning af ledigheden for arbejdsmarkedsparate ledige med mere end tre måneders ledighed, begrænsning af tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse, begrænsning af antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse og begrænsning af antallet af nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse.

Jobcenter Fredensborg indtager en samlet førsteplads målt på alle fire parametre, men mest markant er forbedringerne inden for to områder. Det drejer sig om et fald i tilgang til permanent offentlig forsørgelse på 20 procent samt et fald på seks procent i ungeledigheden for unge under 30 år. Til sammenligning var det gennemsnitlige fald i Østdanmark på 0,1 pct.

- Ungeledigheden i kommunen har heldigvis udviklet sig positivt igennem længere tid, men vi er ikke tilfredse førend, at kommunen som minimum har den laveste ungdomsarbejdsløshed i Danmark, lyder det fra Lars Søndergaard.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Fredensborg



Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk