Politiet er nu til vejs ende med efterforskningen af omfattende sag om indsmugling af flere ton hash.
Foto: colourbox.com
Foto: colourbox.com
Send artiklen Stor hashsag er nu vokset til 12 ton til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Stor hashsag er nu vokset til 12 ton
Politiet er nu til vejs ende med efterforskningen af omfattende sag om indsmugling af flere ton hash.
Da politiet i første omgang slog til, blev der fundet knap et ton hash. Men nu mener Københavns Politi, at en smuglerring har haft hele 12 ton af det forbudte stof mellem hænderne.
Det var i oktober sidste år, at 14 personer blev anholdt. Politiet slog til, mens flere af mændene var ved at omlaste hashen fra en flyttebil i Ringsted.
Flere relevante nyheder Det var i oktober sidste år, at 14 personer blev anholdt. Politiet slog til, mens flere af mændene var ved at omlaste hashen fra en flyttebil i Ringsted.
- få nyhedsbrevet
En del af hashen er tilsyneladende kommet til landet med skib fra Marokko og Portugal.
Efterforskningen er nu ved at være slut, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen.
- Det er en meget stor og grov sag om indsmugling af enorme mængder hash. Det har krævet en del efterforskningsarbejde af Københavns Politi og vores danske og internationale kolleger at komme til bunds i sagen, siger han.
Yderligere to er siden blev anholdt, den ene i Spanien.
Under en ransagning dernede blev der fundet yderligere 196 kilo hash samt flyttekasser, som, politiet mener, er blevet brugt til at flytte hash i.
Det er på baggrund af blandt andet regnskaber hos de sigtede, at politiet nu konkluderer, at der fra 2009 og tre år frem blev flyttet 12,4 ton hash fra Spanien til Danmark.
Desuden blev der gjort forsøg på at få yderligere 900 kilo hertil fra Portugal.
To danske mænd er allerede idømt tre års fængsel i Marokko for hashsmuglingen.






