Send artiklen Staten vil sælge sine aktier i Skælskør Bank til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Staten vil sælge sine aktier i Skælskør Bank
Skælskør: Skælskør Bank udsendte sent onsdag meddelelse om, at banken i medfør af aftale om et statsligt kapitalindskud ønsker at udnytte sin ret til at konvertere 99,6 mio. kr. af det samlede statslige kapitalindskud på 124,5 mio. kr. til aktier.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kommenterer torsdag eftermiddag bankens beslutning således:
- Jeg har noteret mig, at Skælskør Bank har meddelt, at de vil konvertere størstedelen af det statslige kapitalindskud til aktier, og at staten dermed ser ud til at få en forholdsvis stor ejerandel i banken.
Flere relevante nyheder Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kommenterer torsdag eftermiddag bankens beslutning således:
- Jeg har noteret mig, at Skælskør Bank har meddelt, at de vil konvertere størstedelen af det statslige kapitalindskud til aktier, og at staten dermed ser ud til at få en forholdsvis stor ejerandel i banken.
- få nyhedsbrevet
- Som det gælder i forhold til andre selskaber, hvori staten er aktionær, vil staten udøve et aktivt ejerskab i forhold til Skælskør Bank med henblik på at sikre, at selskabet drives bedst muligt og skaber værdi til aktionærerne. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at staten ikke på længere sigt ønsker at være aktionær i danske kreditinstitutter. Staten vil derfor være åben over for et salg af aktierne i Skælskør Bank, så længe det sker til en kurs, der afspejler den reelle værdi af aktierne.
- Finansministeriet har på den baggrund indledt en dialog med ledelsen i Skælskør Bank om, hvordan staten gennem sin nye ejerrolle bedst kan medvirke til at bringe banken gennem den nuværende situation, siger Claus Hjort Frederiksen.
I en pressemeddelelse fra Finansministeriet fremgår det, at der snarest vil blive udpeget en vurderingsmand, som skal fastlægge den kurs, der skal anvendes ved konverteringen af det statslige kapitalindskud til aktier i Skælskør Bank.
- Når der foreligger en vurderingsrapport, vil konverteringen kunne gennemføres, og statens ejerandel i Skælskør Bank opgøres. Konverteringen forventes at ske medio april 2010, og først på det tidspunkt vil staten være aktionær i Skælskør Bank.Statens ejerskab i Skælskør Bank vil blive varetaget af Finansministeriet, oplyser afdelingschef Peter Brixen, Finansministeriet.








