Politikerne har lovet at hjælpe 15-årige Anna Melin.
Foto: Robert Andersen
Foto: Robert Andersen
Send artiklen Stadig ingen løsning på Anna Melin-sagen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Stadig ingen løsning på Anna Melin-sagen
Andre læsere anbefaler:
Omø: Børne- Uddannelses- og Integrationsudvalget skulle onsdag beslutte, hvad man skulle gøre for at hjælpe 15-årige Anna Melin. Beslutningen lød: Ingenting... endnu.
Udvalgets formand Stén Knuth (V) er ellers tidligere sprunget op som trold af en æske og har sagt, at Slagelse Kommune skulle hjælpe den 15-årige Omø-pige, der har svært ved at kunne passe sin skole, når hun skal pendle frem og tilbage mellem den lille ø og uddannelsen i Slagelse.
Til Sjællandske fortalte venstre-manden den 7. september, at han ikke stiltiende kunne sidde og se på, at en så ung pige bare får lov til at sejle sin egen sø.
Flere relevante nyheder Udvalgets formand Stén Knuth (V) er ellers tidligere sprunget op som trold af en æske og har sagt, at Slagelse Kommune skulle hjælpe den 15-årige Omø-pige, der har svært ved at kunne passe sin skole, når hun skal pendle frem og tilbage mellem den lille ø og uddannelsen i Slagelse.
Til Sjællandske fortalte venstre-manden den 7. september, at han ikke stiltiende kunne sidde og se på, at en så ung pige bare får lov til at sejle sin egen sø.
- få nyhedsbrevet
Nu er Stén Knuth tilbage i æsken, og Anna Melin ville stadig sejle rundt ude på den sø, hvis ikke en vildt fremmed familie havde taget hende til sig og givet hende et sted at være, mens hun går i XCLASS.
Kan gå galt
Grunden til, at man ikke har truffet en beslutning endnu, er ifølge Stén Knuth, at Anna Melin har et sted at bo, og derfor er der ingen grund til at forhaste sig.Men Stén Knuth kan godt se, at der er et umiddelbart problem, hvis Omø-pigen ikke længere kan bo hos den velvillige familie.
- Ja, det kan jo gå galt, og så er alt i spil igen, siger han.
Sagen er endnu engang overgivet til forvaltningen, der har fået besked på at finde en permanent løsning, der ikke kun omhandler Anna Melin, men også tager hensyn til fremtidige sager af samme art.
Ny løsning... på sigt
Det var på tale at lade Anna Melin bo på Selandias skolehjem.Dette kunne lade sig gøre, hvis udvalget besluttede at hæve ø-tilskuddet. Det har udvalget indtil videre besluttet ikke at gøre.
Der er for så vidt ikke noget i vejen for, at elever fra Omø, der skal går i XCLASS eller på en anden ungdomsuddannelse, der ikke er SU-berettiget, kan bo på Skolehjemmet ved Selandia, men ifølge Stén Knuth så er problemet, at Slagelse Kommune ikke har en garanti for, at der altid er plads til kommunens elever.
Derfor skal der findes en anden løsning på sigt.
Når den er fundet, vil Stén Knuth tage en snak med ø-rådet, så det sidste kan komme på plads.
Imens må Anna Melin og hendes familie prise sig lykkelige for, at der findes mennesker, der vil hjælpe.







