Kia (tv.), Silke og Carla (th.) er alle på madskole i Brødeskov hele denne uge. De har lært meget, og Kia og Silke er blevet veninder undervejs.
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
Send artiklen Sommer med god mad og nye veninder til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Sommer med god mad og nye veninder
Hillerød: 24 børn i alderen otte til 12 år bruger en uge af deres sommerferie på at lave og lære om mad. Torsdag laver de flæskesteg til deres forældre, som kommer på besøg på madskolen.
Selv om vi efterhånden er nået ind i den anden uge af skolelevernes sommerferie, er skolekøkkenet på Brødeskov Skole fyldt med børn og voksne. De har alle grønne T-shirts på med skriften "Madskole" hen over brystet.
Den hektiske aktivitet på den ellers ferieramte skole skyldes den madskole, som Klaus Rasmussen har taget initiativet til som en del af Hillerød Kommunes tilbud om sommerferieaktiviteter til børn. Han er til daglig lærer på skolen og underviser blandt andet i husgerning, og nu bruger han altså sammen med fem andre voksne en uge af sin sommerferie på madskolen.
Flere relevante nyheder Selv om vi efterhånden er nået ind i den anden uge af skolelevernes sommerferie, er skolekøkkenet på Brødeskov Skole fyldt med børn og voksne. De har alle grønne T-shirts på med skriften "Madskole" hen over brystet.
Den hektiske aktivitet på den ellers ferieramte skole skyldes den madskole, som Klaus Rasmussen har taget initiativet til som en del af Hillerød Kommunes tilbud om sommerferieaktiviteter til børn. Han er til daglig lærer på skolen og underviser blandt andet i husgerning, og nu bruger han altså sammen med fem andre voksne en uge af sin sommerferie på madskolen.
- få nyhedsbrevet
Engagementet og viljen til at lære skinner tydeligt igennem hos børnene på madskolen. Kia på 12 år er fra Tulstrup, og hun faldt over aktiviteten, da hun sammen med sin mor kiggede på nettet efter ting, hun kunne lave i sommerferien.
- Jeg tænkte, at det ville være ret fedt, for jeg kan godt lide at lave mad. Så vi meldte mig til, og jeg synes, det er rigtig godt. Jeg har spist nogle ting, som jeg normalt ikke kan lide. Men jeg smagte på det, fordi jeg selv havde lavet det, og så smagte det bare rigtig godt, siger Kia og nævner en anden god ting ved at være på madskole.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, for man møder også nye mennesker, og jeg er blevet veninder med Silke, siger hun og kigger på pigen ved siden af sig.






