Der bliver taget jordprøver på grunden, hvor der skal bygges rekreative boliger til hjemvendte soldater, der har brug for hjælp og omsorg for at komme tilbage til det danske samfund. Kuf-mor Inga Andersen og Kuf-far Bjarne Andersen står klar til at tage imod.
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
Send artiklen Soldaterhjem på vej til hjemvendte veteraner til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Soldaterhjem på vej til hjemvendte veteraner
1 har anbefalet denne artikel
Høvelte: Planerne om anlæggelsen midlertidige boliger til hjemvendte veteraner ved Høvelte Kaserne skrider roligt fremad. Onsdag blev der taget jordprøver i haven bag KFUMs Soldaterhjem - "Kuffen" - hvor de ni små lejligheder skal ligge. Desuden er økonomien på 9,6 millioner, der er afhængig af donationer, ved at være helt på plads, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Jeg tror, at vi kun mangler en lille million kroner efterhånden, smiler Bjarne Andersen, mens han byder på kage og kaffe.
Flere relevante nyheder - Jeg tror, at vi kun mangler en lille million kroner efterhånden, smiler Bjarne Andersen, mens han byder på kage og kaffe.
- få nyhedsbrevet
Han og hans kone Inga Andersen - "Kuf-mor" og "Kuf-far" - bestyrer Kuffen, hvor garderne på Høvelte Kaserne kan få mad, synge en salme eller bare slappe af med en film, en bog eller et spil.
Det er også dem, der skal tage sig af de soldater, der er sårede på liv og sjæl, der skal bo i de ni kommende rekreationsboliger.
- Men de er ikke patienter, og vi er ikke behandlere. Har man brug for psykolog- eller lægehjælp efter en udsendelse, så skal veteranerne have det de rigtige steder. Rekreationshjemmene er midlertidige boliger til de soldater, der har brug for at vænne sig til Danmark igen. Det kan være fysisk handicappede, der går til genoptræning på Rigshospitalet, siger Inga Andersen.
- Ja, eller soldater, der ikke kan fungere i en dansk hverdag endnu. De kan måske ikke finde ud af økonomien, fordi de ikke åbner deres rudekuverter, forklarer Kuf-far.
- Derfor er det rigtigt godt, at de her rekreationsboliger skal ligge i forbindelse med Soldaterhjemmet. Miljøet har stor betydning, og her kan de bo og omgås med andre soldater, som man kan tale bedre med. Desuden er det også at stort projekt for os at lægge øre til veteranerne. Der var en soldat fra Hold 10 i Afghanistan, der fortalte et ordentlig læs dernedefra. Det sidste, han sagde, var, at det kunne han i hvert fald ikke sige til sine forældre, siger Bjarne Andersen.






