Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Helsingør
25. maj 2012
Helsingør - 06. august 2010 11:36
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Snekkersten-officer for retten i næste uge til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Snekkersten-officer for retten i næste uge

Snekkersten: Stolen væltede under forsvarschefen. Og dramaet voksede til noget, der minder om en farce, da forsvaret sidste efterår fremstillede en arabisk udgave af en bog om Jægerkorpset.

Nu vil det højspændte forløb blive genfortalt i en retssal. I den kommende uge indleder Københavns Byret straffesagen mod to højtstående officerer i Forsvarskommandoen, it-chef Jesper Britze med bopæl i Snekkersten og kommunikationschef Lars Sønderskov, der begge er tiltalt for pligtforsømmelse.

Det er dog hverken selve oversættelsen af Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" eller distributionen af teksten, som ifølge den militære anklagemyndighed er strafbar.

De to officerers påståede lovovertrædelse består i at have løjet og tiet om oversættelsen over for deres chefer, lyder det fra Forsvarets Auditørkorps.

I september var forsvarstoppen oppe i det røde felt, fordi forlaget People's Press stod klar med den tidligere jægersoldats beretning om sine oplevelser i Afghanistan.

Bogen kunne være farlig, mente Forsvarskommandoen. Soldaters liv kunne sættes på spil på grund af fortrolige oplysninger, lød det. Men inden en dommer kunne nå at afgøre, om der skulle nedlægges fogedforbud, slog dagbladet Politiken til og udsendte hele teksten i et særtillæg.

Forfatteren blev sigtet for at have overtrådt straffeloven, og fra systemets side hed det sig, at bogen kunne misbruges af Taliban eller andre af de danske soldaters modstandere.

I Udenrigspolitisk Nævn satte daværende forsvarsminister Søren Gade (V) trumf på ved at hævde, at bogen allerede fandtes i en "arabisk version på internettet."

Det var forkert. Den i øvrigt amatøragtige Google-oversættelse af bogen var skabt i Forsvarskommandoen, viste det sig. Og misinformationen af offentligheden førte til, at forsvarschef Tim Sloth Jørgensen måtte forlade sin post.

På grund af straffesagen er både it-chef Britze og kommunikationschef Sønderskov suspenderet, men begge officerer nægter at have overtrådt den militære straffelov.

Kommandør Britze, der risikerer fængselsstraf, skal have sagt, at han kun lavede oversættelsen for at vise, hvordan den ville se ud.

Oberstløjtnant Sønderskov står til en bøde, og hans forsvarer ryster på hovedet over sagen.

- I vore øjne er sagen politisk. Tænk at bruge så mange ressourcer og tid på at forberede en sag, der kan ende med en bøde, som svarer til at have kørt for stærkt, siger advokat Jens Christensen.

Sønderskov er tiltalt for over for en generalløjtnant og en admiral at have benægtet, at han havde sendt oversættelsen til dagbladet B.T.

- Sagen synes at være båret af andre hensyn end ren jura, men hvad der nærmere ligger bag, skal jeg ikke kunne sige, lyder det fra forsvareren.

Påstanden afvises lodret af auditør Lone Damgaard:

- Vi har fået en anmeldelse, sagen er efterforsket, og så er der rejst tiltale. På den måde er det en helt almindelig straffesag. Vi er et professionelt uafhængigt auditørkorps, og vi modtager ikke ordrer fra nogen, siger hun.

10 vidner skal afhøres under retssagen, der vil vare i fem dage.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Helsingør



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen