En 56-årig mand blev overfaldet og banket på sin bopæl.
Foto: Kim Rasmussen.
Foto: Kim Rasmussen.
Send artiklen Slået med hjulnøgle til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Slået med hjulnøgle
Det er kvalificeret vold. Sådan siger Ole Rasmussen fra Vordingborg lokalpoliti om et overfald, der fandt sted i Rådhusgade i Stege.
Det var to maskerede mænd, der trængte ind i en lejlighed og overfaldt den 56-årige mandlige beboer.
Beboeren i huset har forklaret politiet, at han er blevet slået gentagne gange med en hjulnøgle, hvilket indtil videre er det eneste han har været i stand til at forklare politiet.
Flere relevante nyheder Det var to maskerede mænd, der trængte ind i en lejlighed og overfaldt den 56-årige mandlige beboer.
Beboeren i huset har forklaret politiet, at han er blevet slået gentagne gange med en hjulnøgle, hvilket indtil videre er det eneste han har været i stand til at forklare politiet.
Brækket kæbe
- Han har brækket sin kæbe. Han er utroligt uklar i hovedet og har endnu ikke været i stand til at afgive en forklaring, lyder det fra Ole Rasmussen. Overfaldet fandt sted på et tidspunkt søndag. Politiet fik anmeldelsen klokken 18.30, men de er ikke helt sikre på, præcist hvornår overfaldet fandt sted.- få nyhedsbrevet
- Det var en bekendt, som tilfældigvis kom forbi, som fandt ham. Men vi ved ikke, hvor lang tid han har ligget der, forklarer Ole Rasmussen, som tror, at det er en form for afstraffelse af manden, der ligger bag overfaldet. Politiet ved dog stadig ikke noget om, hvad der skulle ligge bag.
Søger vidner
- Vi har endnu ikke afhørt ham, men vi tror, at han selv kan forklare lidt om, hvad der ligger til grund for overfaldet. Vi regner med, at den forurettede selv kan hjælpe med at give en grund, siger Ole Rasmussen. Han oplyser, at manden blev kørt på hospitalet, hvor han er blevet behandlet for sine skader.Politiet regner med at afhøre det 56-årige offer, når hans kæbe igen tillader ham at snakke.
Men selv om offeret kan hjælpe til med opklaringen, vil politiet gerne høre fra eventuelle vidner til sagen, som kan have oplysninger om overfaldet. De kan kontakte politiet på telefonnummer 114.






