Vordingborgs borgmester Henrik Holmer er på vegne af kommunens borgere nervøs over afstanden til de nærmeste sygehuse med akutfunktion. Arkivfoto
Send artiklen Skuffet Holmer frygter for akutfunktionen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Skuffet Holmer frygter for akutfunktionen
VORDINGBORG: Valget af Køge som placering for det nye supersygehus i Region Sjælland var ikke just nogen overraskelse, men det ændrer ikke på skuffelsen hos Vordingborgs borgmester Henrik Holmer (S).
- Jeg frygter først og fremmest, at dele af kommunens borgere vil få unødvendigt langt til et sygehus med akutfunktion. Der er langt fra den østlige ende af Møn til det nærmeste sygehus med akutfunktion, siger Henrik Holmer, der til det sidste havde håbet på et andet udfald.
- Jeg er ked af, at regionsrådet ikke genovervejede placeringen af sygehuset. Det er bekymrende, at vi med den valgte plan ikke har et sygehus på Sjælland med akutfunktion syd for en linje, der går mellem Slagelse og Køge, lyder det fra Vordingborg Kommunes politiske førstemand.
Flere relevante nyheder - Jeg frygter først og fremmest, at dele af kommunens borgere vil få unødvendigt langt til et sygehus med akutfunktion. Der er langt fra den østlige ende af Møn til det nærmeste sygehus med akutfunktion, siger Henrik Holmer, der til det sidste havde håbet på et andet udfald.
- Jeg er ked af, at regionsrådet ikke genovervejede placeringen af sygehuset. Det er bekymrende, at vi med den valgte plan ikke har et sygehus på Sjælland med akutfunktion syd for en linje, der går mellem Slagelse og Køge, lyder det fra Vordingborg Kommunes politiske førstemand.
- få nyhedsbrevet
Beslutningen betyder, at Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster bliver akutsygehuse, mens Roskilde og Næstved får status af nærsygehuse.
Vordingborg Kommune havde sammen med nabokommunerne udarbejdet et forslag, der slog på en afvejning mellem økonomisk og geografisk fornuft. Det var ingen hemmelighed, at kommunerne ønskede en mere sydlig placering langs E47-motorvejen.
- Da specialfunktionerne alligevel vil være noget, som borgerne skal køre efter, er det akutsygehusene, der skaber bekymring hos mig, siger borgmesteren.
- Jeg er skuffet over, at man i regionen ikke har reflekteret over det forslag, vi havde været med til at udarbejde. Vi har ikke fået noget svar på vores bidrag til debatten, siger Henrik Holmer, der på trods af sin skepsis over den valgte model ikke kan gøre meget ved resultatet.









