Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
22. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Et par er blevet skudt i København, oplyser Københavns Politi til Ritzau. Der er endnu ikke overblik over de to såredes tilstand.
Foto: Kristian Kirk Mailand/Maimento
Danmark - 22. september 2012 23:28 Opdateret 23. september 2012 10:05
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Skudramt par er uden for livsfare til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Skudramt par er uden for livsfare

Mand og kvinde sad på sofa i kolonihavehus, da der blev skudt ind gennem vinduet. Motivet er forsat en gåde.
Det par, som lørdag aften blev ramt af flere skud i det sydvestlige København, er uden for livsfare. Både manden og kvinden er ved bevidsthed, og politiet har afhørt dem begge.

- De har talt med pårørende i løbet af natten, fortæller Emil Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

Skudepisoden fandt sted cirka en time før midnat ved Pilestykket, som ligger tæt ved S-togs-stationen Ny Ellebjerg.

Manden og kvinden sad sammen i en sofa i et kolonihavehus, da der skudt flere gange mod dem ind gennem et vindue. Boligen har status som helårsbeboelse.

Parret, en 33-årig mand og en 23-årig kvinde, blev kørt i ambulance til Rigshospitalets Traumecenter.

Manden blev ramt af strejfskud i ansigtet samt i sin ene overarm og skulder. Han har også punkteret højre lunge. Kvinden blev ramt af skud i låret.

Hvilken type våben, der er anvendt, kan politiet endnu ikke sige noget om. Men der er fundet spor efter 9 mm-ammunition på stedet, hvilket tyder på, at der er skudt med et forholdsvist kraftigt våben.

Politiet forventer, at en kriminaltekniker søndag vil være i stand til at fastslå, hvilken form for våben skuddene blev affyret fra.

Der er endnu ingen spor af gerningsmændene, og motivet er politiet heller ikke kommet tættere på.

- Vi har afhørt både manden og kvinden. De har været meget behjælpelige, men vi er endnu ikke klar over, hvad der ligger bag, siger Emil Jensen.

Han er dog overbevist om, at sagen ikke skal sættes i forbindelse med de seneste dages konflikt mellem rockerbander i København eller andre bander.

Den skudramte mand figurerer i politiets arkiver.

- Men det er for småsager. Absolut ikke for noget af grovere karakter, siger efterforskningslederen.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk