Landsstævne: Begyndelsen eller jordens undergang? Skabelsen eller ragnarok? De mange tusinde tilskuere på landsstævnestadion fik smagsprøver på det hele, da 3857 efterskoleelever rundede stævnet af med et vanvittigt og magisk show. Fantasien overskred alle grænser i et mageløst og tempofyldt festfyrværkeri. Det var en fortryllende og forrygende blanding af Ringenes Herre og Starwars, tilsat Braveheart, Rumrejsen år 2009 - og meget, meget mere.

Det var - på den gode måde - et psychedelic-mareridt, så man til sidst følte sig udbrændt og næsten klar til indlæggelse. Der havde været stof nok til flere årtier for Sigmund Freud, hvis han stadig havde levet. For vi oplevede de næsten 4000 elever i en times hæsblæsende og faverigt kaos, men et kontrolleret kaos. Når det ene storhold blæste ud, mens det andet blæste ind på stadion, var det om at komme af vejen. De kondistærke elever drønede simpelt hen gennem folk, der troede, der var fri bane til øl- og madboderne.

Verden skal spire

Det hele startede med nedtælling, og så begyndte farveorgiet. Drenge og piger nåede både gennem programmet og samtlige regnbuens farver - og mere til - i den ene mere fantasifulde påklædning end den anden. Piger - terner - i lange kjoler og spidse hatte med lysende sværd. En rødklædt "cykelrytter" på to hjul, der fræsede rundt med sværd i hånden og vandt samtlige jagter i seks-dages løbet. Skabelsen var begyndt.

"Verden skal spire," tordnede det ud fra højtalerne, der havde alt for meget bas. Og "træerne skal vokse". Og så indfandt sig et nyt farverorgie - kun piger. Monstro de ikke forstillede at være "spirerne", der senere blev "træ" - illustreret af skuespilleren Peter Mygind, der som vært guidede os gennem eventyret.

"Træet" løb ud, og så myldrede det ind med unge mænd med stokke - måske samurai-sværd? En drabelig opvisning blev med lynets hast afløst at piger i hvidt og lyserødt med hulahopringe. Ildflammer stod chokerende op, og da lyset på stadion blev dæmpet, kom der lys i hulahopringene. Pigerne afsluttede deres lys-opvisning med at kaste "trillebåndene" hulter til bulter. Hold da kæft for en effekt. Vild jubel på tilskuerpladserne.

Et syretrip i rutsjebanen

Intensiteten og tempoet - tro det eller ej - steg og steg. Det var et syretrip, hvor vi blev kørt gennem både rutsjebane og karrusel. Så var Per Mygind der igen. I gul dragt og hvid hjelm og med et bræt i hånden gik han rundt og dirigerede. Lydkvaliteten i højtalerne var ikke den bedste, så det var svært at følge med i historien, men det gik bestemt ikke ud over underholdningen.

Det kontrollerede kaos fortsatte og fortsatte. Nu med Peter Mygind iført svømmevest og dykkerbriller. Han nåede op til overfladen og gispede efter vejret.

Det gjorde vi alle sammen. Denne oplevelse gav i hvert fald mig lidt forståelse for van Gogh. Havde han oplevet dette utrolige farveorgie, havde han med garanti skåret sit andet øre af.