Farum: 10-årige Mark Mannerup moser kogte kartofler med et gigantisk piskeris. Det skal blive til kartoffelmos til 50 sultne klassekammerater, så han lægger kræfter i, og små klumper af kartoffelmos flyver ovre kanten af skålen og lander i små klatter på gulvet.

- Pas lidt på Mark, du må ikke bruge så mange kræfter, griner kokken Anne Naya Ryberg Johansen, mens hun hælder flere kogte kartofler op i skålen.

Mark har brugt lang tid i skolekøkkenet, hvor han smager til, skræller kartofler, smager lidt mere til og ellers hjælper de to kokke, der er i gang med at lave mad til 3.a og 3.b på Stavnsholtskolen i Farum, hvor han kan.

De to klasser er med i et forsøget, der bliver kørt af centret OPUS, hvor de skal spise "Ny Nordisk Hverdagsmad" i skolen gennem tre måneder. Stavnsholtskolen er en af ni sjællandske skoler, der er med i OPUS, der skal undersøge, om skolemad baseret på "Ny Nordisk Hverdagsmad" kan hjælpe på alt fra indlæring til livsstilssygdomme. Det betyder, der skal spises rodfrugter, grøntsager, fisk, fuldkorn og mindre, men bedre kød - og økologiske råvarer.

Alle kneb skal tages i brug, når børnene skal smage på så eksotiske ingredienser og retter som tangpesto, rødløgskompot, kulmule, den islandske yoghurt skyr og rå rødbeder. Spiser eleverne op, får de et klistermærke med en stjerne ud for deres navn på en tavle.

- Børnene er rigtig glade for maden, og de tør smage på meget mere nu, end da vi startede for to måneder siden. Det har været med gulerødder og ikke med pisk, at vi har fået dem til at spise nye ting, siger Irene Jacobsen, der er klasselærer for 3.a.

Et trick er at sætte de elever, der er gode til at smage på nye ting og spise op, ved siden af de elever, der ikke er så gode til det.

- Vi vil gerne skabe madglæde, der kan smitte lidt af til sidemanden. Mark, hvordan er det, vi gør, når vi sætter kål og gulerødder på bordene, spørger Ann-Sofie Munk Hansen.

Mark samler et stort stykke hvidkål op fra køkkenbordet og holder det op i luften.

- Skål i kål! brøler han glad.