Sjællænderne vil ikke være akademikere men gerne håndværkere.
Send artiklen Sjællændere vil være håndværkere til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Sjællændere vil være håndværkere
Andre læsere anbefaler:
Borgere i Region Sjælland er lige så gode til at uddanne sig som resten af landet, viser ny rapport. Problemet er bare, at vi bliver tømrere, mekanikere og SOSU-assistenter frem for akademikere, lyder konklusionen.
Rapporten fra Undervisningsministeriets statistikenhed UNI C har set på uddannelsesmønstrene hos flere ungdomsårgange fra Region Sjælland efter 9. klasse.
Rapporten viser, at tre ud af fire unge fra regionen, der gik ud af folkeskolen i 1993 eller 1994, har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, og det er fuldstændig på linje med resten af Danmark. Men vi vil hellere have en erhvervsfaglig uddannelse og blive tømrere, mekanikere, SOSU-assistenter, kokke og frisører frem for at tage en videregående uddannelse til eksempelvis bygningskonstruktør, læge, ingeniør og biolog.
Flere relevante nyheder Rapporten fra Undervisningsministeriets statistikenhed UNI C har set på uddannelsesmønstrene hos flere ungdomsårgange fra Region Sjælland efter 9. klasse.
Rapporten viser, at tre ud af fire unge fra regionen, der gik ud af folkeskolen i 1993 eller 1994, har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, og det er fuldstændig på linje med resten af Danmark. Men vi vil hellere have en erhvervsfaglig uddannelse og blive tømrere, mekanikere, SOSU-assistenter, kokke og frisører frem for at tage en videregående uddannelse til eksempelvis bygningskonstruktør, læge, ingeniør og biolog.
- få nyhedsbrevet
Således er der kun 37 procent af årgangene fra 90ernes folkeskole, der har taget en videregående uddannelse, og den andel kun er steget til 40 procent i dag.
Det er ikke bare under regeringens mål om, at 50 procent af de unge skal have en videregående uddannelse. Det er også et problem for de unges fremtidige jobmuligheder, konkluderer rapporten og Maj-Britt Jensen, der er uddannelseskonsulent i Region Sjælland og har fået udarbejdet rapporten.
- Arbejdsmarkedet kræver flere og flere uddannelseskompetencer, og derfor får vi brug for, at der er endnu flere, der fremover gennemfører en lang videregående uddannelse, siger Maj-Britt Jensen.
Oven i skal langt flere, der allerede har en uddannelse, lokkes til at videreuddanne sig.
- Eksempelvis at flere tømrere kan videreuddanne sig til bygningskonstruktører. Tømreren har jo en kæmpe faglig ballast, som med stor fordel kan kombineres med noget mere teoretisk uddannelse, siger Maj-Britt Jensen.
Flere uddannelsespladser
Hvordan man får flere unge til at videreuddanne sig, leverer rapporten dog ikke noget svar på. Maj-Britt Jensen mener heller ikke, at løsningen ikke er ligetil.Men hun glæder sig over, at der i år er så mange unge, der begynder en videregående uddannelse i Region Sjælland.
- Syddansk Universitet udvider deres filial i Slagelse for at få plads til flere studerende, RUC har optaget rekordmange studerende, og det samme har uddannelserne under University College Sjælland. Det er en positiv udvikling, som forhåbentlig kan hjælpe udviklingen den rigtige vej.






