Kronborg, Maritimt museum og Kulturværftet skal spille sammen i den nye havn.
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
Send artiklen Samarbejde om international turist-satsning til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Samarbejde om international turist-satsning
Helsingør: Inden længe vil en lang række aktører inden for kulturlivet i Helsingør blive inviteret til møde med repræsentanter for et forstærket Kulturhavn Kronborg-samarbejde, bestående af Kronborg Slot, kulturcentret Kulturværftet inklusiv Toldkammeret, Helsingør Havn og Museet for Søfart, der er ved at blive opført på havnen, skriver Helsingør Dagblad.
Intentionen med mødet er at fortælle om en vision for kulturhavnens fremtid - en fremtid med masser liv, masser af oplevelser og masser af turister.Visionen er både lokal og international. Kulturhavn Kronborg har nemlig, mener folkene bag, mulighed for at blive helsingoranernes nye yndlingssted og en unik turistattraktion med international styrke. Men det sker ikke af sig selv. Derfor har Kronborg Slot, Kulturværftet, havnen og søfartsmuseet koblet sig sammen i et nyt samarbejde. På et kommende møde med diverse kulturaktører vil det samarbejde, visionen bag og en invitation til at bruge kulturhavnen blive præsenteret.
Flere relevante nyheder Intentionen med mødet er at fortælle om en vision for kulturhavnens fremtid - en fremtid med masser liv, masser af oplevelser og masser af turister.Visionen er både lokal og international. Kulturhavn Kronborg har nemlig, mener folkene bag, mulighed for at blive helsingoranernes nye yndlingssted og en unik turistattraktion med international styrke. Men det sker ikke af sig selv. Derfor har Kronborg Slot, Kulturværftet, havnen og søfartsmuseet koblet sig sammen i et nyt samarbejde. På et kommende møde med diverse kulturaktører vil det samarbejde, visionen bag og en invitation til at bruge kulturhavnen blive præsenteret.
- få nyhedsbrevet
- Vi vil gerne give det signal til folkene i kulturlivet, at vi har et skatkammer med Kulturhavn Kronborg. Det skatkammer er sådan, at jo mere det bliver brugt, desto flere juveler er der i det, forklarer Mikael Fock, leder af Kulturværftet.Det omtalte skatkammer består som nævnt af Kronborgs verdenskendte slot. Af det imponerende kulturcenter med nyt hovedbibliotek og teaterscener, som åbnede i 2010. Af det arkitektonisk nyskabende museum for søfart, som er ved at blive bygget omkring Dok 1 ved havnen samt af selve den livlige havn og alle de udenomsarealer, den har - fra Kongekajen til Nordre Mole og ikke mindst den store værftsplads for kulturcentret. Focks pointe er dog, at skatkammeret består også af alle de arrangementer som eksempelvis koncerter, teaterforestillinger og lignende, som andre måske vil placere på kulturhavnen.
- Vi tror ikke på, at vi kan skabe noget internationalt uden, at stedet har en lokal forankring. Kulturhavnen skal være et levende, men dagligdags sted for en hel masse mennesker, helsingoranere og andre, der kommer her tit, og så skal den være noget helt særligt, man kun oplever en gang i sit liv, for mange andre, altså turisterne. Kulturhavnen vil også kunne fungere som bindeled til andre oplevelser ude i byen. Har man for eksempel været på Kronborg og hørt om Øresundstolden, fortsætter man måske med at gå på Skibsklarerergården og bagefter ud på et af de gamle værtshuse for at mærke stemningen, forklarer Louise Rue Moos, slotsforvalter på Kronborg.A
Ambitionerne for kulturhavnen hos den omtalte samarbejdskvartet er store. Dens vurdering er, at utroligt mange mennesker vil bruge stedet - ikke en urimelig antagelse, da Kronborg Slot eksempelvis har et besøgstal på cirka 200.000 betalende besøgende om året, mens cirka 300.000 ser slottet udefra.
- Vi har faktisk en meget ambitiøs plan på Kronborg om, at i 2020 skal vi have 400.000 betalende gæster, forklarer Louise Rue Moos.
Kulturværftets besøgstal ligger sandsynligvis omkring 300.000 gæster årligt - samme antal som på det tidligere hovedbibliotek. Den ombyggede havn med værftspladsen og andre udenomsarealer vil givetvis blive et yndet tilflugtssted for mange helsingoranere i sommerperioden. Og det må formodes, at Museet for Søfart vil tiltrække titusindvis af gæster årligt på grund af de innovative udstillinger og arkitekt Bjarke Ingels utraditionelle underjordiske museum. Desuden vil alle gratis kunne besøge selve dok-hullet, som museet er bygget uden om.
- Kulturhavnen vil have spændvidde og autenticitet. Det er ikke noget, som man kan købe sig til. Og for turister er det langt mere interessant at besøge den slags steder end steder, der kun er lavet for turismens egen skyld. Helsingør bliver second to none i forhold til andre danske provinsbyer. I dag er stedet måske præget af hurtig turisme, men i fremtiden vil turisterne blive her i længere tid. Det vil styrke Helsingør som by og handelslivet. Hvis handelslivet bliver bedre, kommer der endnu flere mennesker til Helsingør, og det vil naturligvis smitte af på os i Kulturhavnen, siger Jørgen Selmer, direktør for Museet for Søfart.






