ARKIVFOTO 2007 af fedmeoperation-- Hvidovre Hospital må ikke afvise patienter til en fedmeoperation med den begrundelse, at de ikke taler dansk. Det siger sundhedsminister Bertel Haarder (V). Se RB 10.09.2010 11:12. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2010)
Send artiklen SF: Sundhedsministeren skal gribe ind til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
SF: Sundhedsministeren skal gribe ind
Det er uanstændigt, når Hvidovre afviser overvægtige, der ikke taler dansk, siger SF. Bertel Haarder må slå fast, at hver enkelt patient har ret til operation.
Alle mennesker har krav på en individuel vurdering af, om de har gavn af en fedmeoperation. Det skal ske, også selv om patienten har svært ved at tale og forstå dansk, siger SF. Partiet kræver derfor, at sundhedsminister Bertel Haarder (V) offentligt understreger, at Hvidovre Hospitals afvisning af fire-fem patienter med dårlige danskkundskaber er i strid med dansk sundhedslovgivning.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
- Det er uanstændigt og helt urimeligt at afvise patienter, fordi de ikke taler dansk. Det er en syg måde at sortere patienter fra på, og det skal der øjeblikkelig sættes en stopper for, siger sundhedsordfører for SF Karl Bornhøft.
Så sent som i sidste måned fik Aalborg Sygehus besked fra Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om at ændre procedure, efter at sygehuset havde givet afslag på en fedmeoperation til 67-årig kvinde. Det var alene sket med den begrundelse, at hun var for gammel. I den forbindelse blev det fastslået, at et afslag ikke må gives på grund af patientens alder.






