Meget, meget interessant.

Sådan lød det lørdag fra socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen til idéen om at se på en afskaffelse af Store Bededag som fridag.

Hvis man sløjfer Store bededag - eller blot flytter den til en søndag, hvor folk alligevel har fri - så er der ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings beregninger næsten to milliarder kroner at hente.

Men selvom beløbets størrelse altså fik Leif Lahn Jensen til at kalde tanken interessant, så får idéen en kold skulder af hans partifælle, kirkeordfører Karen Klint.

- Man bør ikke røre ved Store Bededag, for det er årets helt store konfirmationsdag, siger Karen Klint til jp.dk.

- Der er rigtig mange, som bliver konfirmeret på Store Bededag, så forsamlingshuse og restauratører vil virkelig lide, hvis man fjerner dagen som fridag, fortsætter hun.

Idéen om at sløjfe bededagen spøger i kulisserne forud for trepartsforhandlingerne mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening vil øvelsen med at flytte bededagen - der er fra 1686 - øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer.

Det svarer til halvdelen af regeringens målsætning med de kommende trepartsforhandlinger, der ifølge regeringsgrundlaget skal stampe fire milliarder kroner op af jorden og øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer.

De Radikale mener, at "man godt kan tilbagerulle" en fridag i foråret, mens SF er mere afventende.

Norge rykkede Store Bededag til en søndag tilbage i 1950.