Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Slagelse
08. februar 2012
Bombefrygt i Dalmose: Rulle-Marie i aktion
Rulle-Marie i aktion. "Må vi klappe den," spurgte nogle af Rulle-Maries fans blandt Dalmose-børnene, der fulgte dramaet på behørig afstand. Seje Marie charmerede også flere af de voksne tilskuere, da hun nærmest vraltende møvede sig hen over både skinner og sveller. Sådan noget klarer kæledæggen på larvefødder helt uden problemer.


Slagelse - 31. juli 2010 22:47 Opdateret 31. juli 2010 23:51
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Bombefrygt i Dalmose: Rulle-Marie i aktion til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Bombefrygt i Dalmose: Rulle-Marie i aktion

3 har anbefalet denne artikel
DALMOSE: Fundet af en armygrøn stoftaske med det, der lignede fire stænger plastisk sprængstof og halvanden meter tændsnor, fik lørdag formiddag politiet til at afspærre en del af jernbanesporet, som krydser Vemmeløsevej i Dalmose.

Det var - blev det senere slået fast - blot vellignende attrapper, militæret bruger. Men det vidste ingen, da de blev fundet.

Tilkaldte betjente tog derfor højde for det værste og tilkaldte bombeeksperter fra Ammunitionsrydningstjenesten på Amager for at se nærmere på de potentielt farlige sager.

- Vi tager ingen chancer i den slags situationer. Vi var henne og se på tasken, og da vi over telefonen beskrev, hvordan indholdet så ud, gav folkene fra Ammunitionsrydningstjenesten umiddelbart udtryk for, at det nok var attrapper. Men det er dem, der har forstand på de her sager, og kun de kan afgøre, hvad der er tale om. Derfor skulle vi selvfølgelig ha' fat i dem, forklarer politiassistent Lars Larsen.

"Jeg tænkte sprængstof"

Det var entreprenør Peter Nolsøe Petersen fra Rønnede, der fandt tasken lørdag morgen.

Sammen med sine sønner, Thomas og Claes, var han lørdag formiddag i gang med at fjerne skinner og sveller fra den heftigt debatterede og nu nedlagte veteranjernbane mellem Skælskør og Dalmose, da hans øjne pludselig fangede noget.

- Det var sådan en armygrøn stoftaske, der var gravet lidt ned i skærverne ved kanten af en svelle. Jeg åbnede den forsigtigt og så nogle pakker, blokke nærmest, i brunt papir. Dem skulle jeg ikke røre ved. Jeg tænkte "sprængstof", skyndte mig væk og ringede til politiet, fortæller han.

Betjentene fik hurtigt afspærret sporet ind mod tasken, der lå 50-60 meter fra Vemmeløsevej, og orienteret de nærmeste beboere om, hvad der var sket.

Dagens samtaleemne

Rygtet om fundet af sprængstof med tændsnor midt i et fredeligt villakvarter spredte sig hurtigt i Dalmose. Det blev dagens samtaleemne.

Et stadigt voksende antal både børn og voksne tog opstilling omkring det afspærrede jernbanespor og fulgte på behørig afstand betjentenes og ammunitionsryddernes arbejde.

Sidstnævnte dukkede dog først op efter klokken 14, og da var endnu et rygte gået i omløb: Bombeeksperterne ville nok ha' Rulle-Marie med.

Og ganske rigtigt havde to mand iført mørkeblå dragter med bogstaverne EOD på ryggen taget den lille gule og småbuttede maskine på larvefødder med til Dalmose.

Det glædede tilskuerne.

Rulle-Marie populær

Rulle-Marie havde tydeligvis masser af fans i Dalmose. De nød at se hende i aktion live, ikke bare på tv.

Hun henrykkede både børn og voksne, da hun i effektiv, men ikke udpræget elegant stil fik møvet sig over både skinner og sveller i Jagten på Bomben.

Deres udsendte kan oplyse, at Rulle-Marie nærmest vralter, når hun langsomt udforsker verden og gør den til et bedre eller i hvert fald mindre farligt sted at være.

Det gjorde hun lørdag ved 14-tiden. Ammunitionsrydderne, der fra en mindre lastbil styrede den kampvogns-lignende maskine, fik styret Rulle-Marie mod tasken og ved hjælp af kameraer og gribekløer hurtigt slået fast, at dens indehold af "plastisk sprængstof med tændsnor" var, hvad de havde formodet, nemlig attrapper. Uvirksomme kopier til miliært brug.

Og så blev alarmen blæst af og afspærringen hævet.

- De er formentlig blot glemt af soldater på øvelse, mener politiassistent Lars Larsen.
Bombefrygt i Dalmose: Rulle-Marie i aktion
Bare nogle efterligninger. Både "sprængstof" og "tændsnor" viste sig at være attrapper til militært brug. Men de ligner, og det er sådan set også meningen. Begge dele er formentlig glemt efter en øvelse.
Foto: Jens Christian Bachmann

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Slagelse



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk