Anne Munk i Roskilde-målet. Kampen mod Rødovre var hendes foreløbig sidste på dansk grund.
Foto: Svend Erik Hansen
Foto: Svend Erik Hansen
Send artiklen Roskilde-sejr i Munks sidste kamp til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Roskilde-sejr i Munks sidste kamp
5 har anbefalet denne artikel
Håndbold: Roskildes 1. divisionskvinder kunne søndag eftermiddag glæde sig over, at de endelig kom tilbage på sejrssporet, da det blev til 18-19 i Rødovre. Og bagefter kunne de så ærgre sig over, at holdets glimrende målvogter gennem ni sæsoner i klubben - Anne Munk - stopper som Roskilde-spiller med øjeblikkelig virkning for at tørne ud for H65 Höör, der ligger i den bedste svenske række.
- Det er uden tvivl en af de hårdeste beslutninger, jeg nogensinde har truffet. Nu har jeg spillet i Roskilde i så mange år, og det er ikke nemt at sige farvel. Men skiftet er vigtigt i forhold at holde motivationen oppe hos mig selv. Man kan sige, at jeg forlader en klub, som står mig meget nær for at forfølge mine egne ambitioner, siger Anne Munk til DAGBLADET.
Flere relevante nyheder - Det er uden tvivl en af de hårdeste beslutninger, jeg nogensinde har truffet. Nu har jeg spillet i Roskilde i så mange år, og det er ikke nemt at sige farvel. Men skiftet er vigtigt i forhold at holde motivationen oppe hos mig selv. Man kan sige, at jeg forlader en klub, som står mig meget nær for at forfølge mine egne ambitioner, siger Anne Munk til DAGBLADET.
- få nyhedsbrevet
Den 31-årige keeper stod mod Rødovre en godkendt kamp med en redningsprocent på omkring de 40 og blev kampen igennem bakket godt op af et effektivt Roskilde-forsvar. Til gengæld kneb det ind i mellem stadig for meget med at komme til afslutninger og udnytte chancerne og Roskildes pauseføring lød på beskedne 8-9.
Gæsterne i Rødovre Stadionhal kom til gengæld blæsende ud til anden halvleg, hvor otte minutters formidabel og nærmest fejlfri kontrafase kastede en føring på 10-16 til Roskilde af sig. Især Anne Fahrendorff gjorde det godt i denne periode, hvor hun kom med masser af fart og frem til gode afslutninger i både første og anden fase.
Vejen lå altså åben for, at Roskilde kunne hente deres første sejr i fem 1. divisionskampe, men nederlag går som bekendt ud over selvtilliden og midtvejs i anden halvleg fik roskildenserne gummiarm og satte føringen over styr. Pludselig stod der 15-17 på tavlen og alt var atter åbent. Rødovre kom på 18-19 med under fire minutter tilbage af kampen, men der blev ikke scoret flere mål i den hektiske slutfase, som blandt andet bød på en dum udvisning af Roskildes Nicole Leonhardt i 27. minut og en uforståelig én af slagsen til Camilla Fangel med ét minut tilbage af opgøret.
Men Roskildes føring holdte vand og dermed røg der to vigtige point ind på kontoen og holdet har nu fire point til ned den forkerte side af stregen, som adskiller midterholdene fra nedrykningsspil.
Læs mere om kampen og Anne Munks farvel til Roskilde Håndbold i DAGBLADET mandag.






