Glade Roskilde-spillere fejrer, at oprykningen er i hus.
Foto: Kim Rasmussen
Foto: Kim Rasmussen
Send artiklen Roskilde greb Liga-pladsen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Roskilde greb Liga-pladsen
Håndbold. De skulle bare have et enkelt point, de blå/hvide fra Roskilde. Så var de klar til Ligaen. Hvordan John Lorentzens tropper skaffede det ene point, var fuldstændigt overordnet, for der er ikke ekstra point at hente på stilkarakteren.
De kunne for den sags skyld have spillet 0-0, da Viby søndag var på besøg - og så havde århusianerne endda også været glade, for så var de kravlet op over den direkte nedrykningsstreg, der i ugens løb bevægede sig en plads ned i tabellen, da Frederikshavn Fox med sin konkurs nappede den ene af tre oprindelige pladser.
Flere relevante nyheder De kunne for den sags skyld have spillet 0-0, da Viby søndag var på besøg - og så havde århusianerne endda også været glade, for så var de kravlet op over den direkte nedrykningsstreg, der i ugens løb bevægede sig en plads ned i tabellen, da Frederikshavn Fox med sin konkurs nappede den ene af tre oprindelige pladser.
- få nyhedsbrevet
Og lagde man til en start sine øjne på Anne Munk i Roskilde-målet - jamen, så var hun helt indforstået med en nulløsning. Den lige knap 30-årige keeper nappede alt, der kom i hendes nærhed, og da Viby ydermere sendte sit første straffekast på overliggeren holdt teorien lidt endnu. Godt nok kun halvvejs, for Louise Olsen havde åbnet ballet og Maria Hansen fulgt trop til 2-0 på det tidspunkt - men "normale" håndboldcifre var der ikke umiddelbart udsigt til.
Da Viby således efter 16 minutter tog time-out, førte Roskilde med 4-1, hvorpå århusianerne straks holdt "målfest" til 4-3 på halvandet minut. Det eneste Roskilde svarede igen med i denne periode var håndfulde af kiksede afslutninger fra fløjene - og forsøg på Vibys keeper Lene Aggerholm, der nåede op på ni redninger inden pausen. Kun to færre end fænomenale Anne Munk, der inden pausen pillede og parerede 11 ud af 15 afslutninger.
Louise Schultz - afløsende målløse Emilie Frølich på venstre fløj - lukkede for målscoringen til 7-4 fire minutter før et hvil og givet en lille peptalk fra John Lorentzen om lige at finde tredje gear også.
Og det gjorde hans piger så efter pausen - og til en start formåede Viby "at bytte mål", så syv minutter inde var afstanden stadig blot tre, 11-8.
Men så blev tingene sat på plads med fire Roskilde-mål på stribe, og støt og sikkert blev føringen udbygget. Kampen var afgjort, forsvaret havde rigtigt fat - og da Louise Schultz på venstre og Camilla Sølling også endelig havde fået hul på fløjene, blev de sidste ti minutter en "stille" dag på kontoret med taktfaste klapsalver i hvert et Roskilde-angreb og "ih" og "åh", når et skud blev brændt på de stadig brandvarme keepere.Så sikker var sejren, at sportschef Carl Lærke allerede syv minutter før tid turde bevæge sig ned af trappen bærende på en papkasse. Fyldt med gyldne trøjer påtrykt "vinder af 1. division 2010" på brysterne.
Men okay - da var stillingen også 22-13, og de sidste minutter blev man nødt til at stå op for at se, hvad der foregik.
Festen var i gang, og hvad var vel mere naturligt end, at Mette Gravholt i de sidste sekunder og på kontra knaldede sit sidste mål i nettet for Liga-klubben, som hun forlader til fordel for konkurrenterne Tvis/Holstebro. Eksklusiv de to stregede kampe mod Frederikshavn Fox lynede hun 234 gange i 24 kampe som 1. divisions suveræne topscorer, så ni i går var vel på sin plads for bare nogenlunde at holde snittet.
1. division, kvinder
Roskilde - Viby 29-18 (7-4)
Roskilde: Mette Gravholt 9 (2), Maria Hansen 5, Louise Olsen 4, Louise Schultz 4, Camilla Sølling 3, Katrine Lundbye 2, Kristine Rom 2.
Stillinger undervejs:
5. min: 2-0. 16. min: 4-1. 18. min: 5-3. 26. min: 7-4. 36. min: 11-7. 40. min: 15-8. 46. min: 19-11. 53. min: 22-13. 58. min: 26-18.
Udvisninger:
Roskilde 2x2 min. (Maria Hansen og Emilie Frølich). Viby 2x2 min. (Lea Halsboe og Anith Jacobsen).
Bedste spillere:
De to målvogtersker Anne Munk og Lene Aggerholm. I marken Louise Olsen.
Dommere:
Morten Winther og Helgi Rafn Hallsson var ikke overbevisende, da der endnu var en smule spænding - og næsten ligegyldige siden.
Tilskuere:
Anslået 600 i Roskilde-Hallerne.
sporten.db sj-medier.dk






