INDIAN WELLS, CA - MARCH 21: Caroline Wozniacki of Denmark follows through on a backhand to Jelena Jankovic of Serbia during the women's final of the BNP Paribas Open at the Indian Wells Tennis Garden on March 21, 2010 in Indian Wells, California.
Foto: Jeff Gross /Scanpix
Foto: Jeff Gross /Scanpix
Send artiklen Ros fra Wozniacki til Jankovic til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ros fra Wozniacki til Jankovic
Caroline Wozniacki fik ikke mange chancer for at slå Jelena Jankovic i finalen i Indian Wells. Danskerens egen serv fungerede heller ikke.
Caroline Wozniacki er ikke nogen dårlig taber. Selv om hun med nederlaget til Jelena Jankovic stadig har sin første helt store turneringssejr til gode, gav danskeren fuld kredit til sin modstander, som spillede bundsolidt igennem hele søndagens finale i WTA-turneringen i Indian Wells.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
- Man er selvfølgelig skuffet, når man nu er nået til finalen. Men hun laver utroligt få fejl og sender mig ud i hjørnerne. Samtidig fungerer min serv ikke, og jeg laver fejl på de vigtige tidspunkter, siger Wozniacki til tv2.dk.
Trods nederlaget har hun dog grund til at smile. Ikke blot over de 350.000 dollar (godt 1,9 millioner kroner) i præmiepenge, men også over at have nået andenpladsen på verdensranglisten og finalen i en turnering, der rangerer lige under de fire grand slams.
- Det er et af mine største resultater i karrieren. Alle de gode spillere er her, så at nå finalen er jo rigtig stort. Ja det er vel kun finalepladsen ved US Open sidste år der var større end det her, siger Wozniacki til tv-stationen.
Også faderen og træneren, Piotr, kunne glæde sig over datterens andenplads.
- Når man tænker på, at Caroline var lige ved at tabe i første kamp, så er det jo helt vildt, at hun går hele vejen til finalen. Jeg ser også en udvikling i Carolines spil - serv og flugtninger er bedre nu, så jeg er meget glad, siger han til tv2.dk.
Allerede onsdag skal Wozniacki i kamp igen, når hun stiller op ved Sony Ericsson Open i Miami.






