Rick Santorum langer ud efter både præsident Obama og Mitt Romney efter sejrene i Missouri og Minnesota. REUTERS/Sarah Conard
Foto: Sarah Conard /Scanpix
Foto: Sarah Conard /Scanpix
Send artiklen Santorum efter sejr: Obama lytter ikke til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Santorum efter sejr: Obama lytter ikke
Andre læsere anbefaler:
Rick Santorum langer ud efter både præsident Obama og Mitt Romney. Santorum har vundet i tre delstater.
Rick Santorum er overbevist om, at han er det bedste bud på en kandidat, der kan slå præsident Barack Obama ved det amerikanske valg i november.
Og med overraskende sejre i delstaterne Minnesota og Missouri, hvor afstemningen dog kun var symbolsk, var det en selvsikker Rick Santorum, der mødte sine tilhængere.
Flere relevante nyheder Og med overraskende sejre i delstaterne Minnesota og Missouri, hvor afstemningen dog kun var symbolsk, var det en selvsikker Rick Santorum, der mødte sine tilhængere.
- få nyhedsbrevet
- Wow. Konservatismen er i live og har det godt, lød det fra den tidligere senator til sine jublende støtter natten til onsdag dansk tid.
Nogle timer senere indløb resultatet fra den såkaldte caucus i Colorado, og også her vandt Santorum med et forspring på cirka fem procentpoint over favoritten Mitt Romney.
Det politiske hattrick giver nyt håb for Santorum i valgkampen, hvor han især kæmper med Newt Gingrich om stemmerne blandt de mest konservative republikanere.
Han langede dog hårdt ud efter sin mere moderate modkandidat Romney, som mange allerede havde set som republikansk præsidentkandidat:
- Det eneste, han har at byde på, er flest penge og den bedste organisation, sagde Rick Santorum.
Den tidligere senator fra Pennsylvania takkede sine tilhængere for opbakningen.
- Jeres stemmer bliver hørt i hele landet, sagde han.
Og han henvendte sig særligt til Barack Obama:
- Du må hellere begynde at lytte med nu. Men hvorfor skulle Obama lytte med nu. Har han nogensinde lyttet til den amerikanske befolkning? Nej, han tror, at han ved bedre end jer, mener Rick Santorum.
- Vi har brug for en amerikansk præsident, der lytter til det amerikanske folk, sagde den overraskende vinder, der sendte en særlig tak til sin kone Karen.
- Sikke en støtte. Vi har haft mere drama, end en familie har brug for.
Dermed henviste Santorum til, at han måtte afbryde sin valgkamp før primærvalget i delstaten Florida for at være sammen med sin syge datter.
Hans treårige datter, Bella, er født med den alvorlige genetiske sygdom trisomi 18, der også kaldes Edwards' syndrom.







