Beboerne i 100 boliger på og omkring Tøpkildevej i Terslev har fået afslag på en kollektiv ansøgning om ophævelse af fjernvarmetvangen. Danmarks dyreste fjernvarmeværk ses til venstre i billedet.
Foto: Cecilie Hänsch
Foto: Cecilie Hänsch
Send artiklen Retssager på vej mod E.ON til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Retssager på vej mod E.ON
Andre læsere anbefaler:
Terslev: Energitilsynets krav om lavere fjernvarmepriser luner ikke meget på Tøpkildevej, hvor en retssag mod E.ON er på vej efter Faxe Kommunes nye nej til 100 husstande, der vil af med fjernvarmen.
Energitilsynet har mandag udtalt, at E.ONs fjernvarmepriser er urimelige, og at de derfor skal nedsættes ved at gælden strækkes ud over en "periode på mere end tre år".
Der er ingen dato på prisnedsættelsen. Og proceduren er den, at det er bestyrelsen i E.ON Varme Danmark ApS, som selv skal sætte priserne ned.
Flere relevante nyheder Energitilsynet har mandag udtalt, at E.ONs fjernvarmepriser er urimelige, og at de derfor skal nedsættes ved at gælden strækkes ud over en "periode på mere end tre år".
Der er ingen dato på prisnedsættelsen. Og proceduren er den, at det er bestyrelsen i E.ON Varme Danmark ApS, som selv skal sætte priserne ned.
- få nyhedsbrevet
Forbrugerrepræsentanterne har flertallet i bestyrelsen og en af dem er Faxes borgmester René Tuekær.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham om hvornår priserne nedsættes, men han skriver i en pressemeddelelse:
"Energitilsynet vil gå i forhandlinger med E.ON med henblik på, at finde et mere gennemskueligt grundlag for at fastsætte prisen på fjernvarme. Jeg håber, at den kommende dialog hurtigt fører til mærkbare resultater. Alle har ventet længe og de berørte forbrugere fortjener en afklaring".
Afslag
Udover priserne er tilslutningspligten til fjernvarmen er en torn i øjet på beboerne i 100 boliger på og omkring Tøpkildevej i Terslev.Faxe Kommune har nemlig for få uger siden givet afslag på en kollektiv ansøgning om ophævelse af lokalplanens tilslutningspligt.
- Det er vi bestemt ikke tilfredse med. Når vi har Danmarks dyreste fjernvarme, så skal det også være frivilligt om man vil modtage den, siger Kåre Christensen, som bor på Tøpkildevej.
- Udover at Faxe Kommune ikke vil sætte os fri af kundeforholdet til E.ON, så er der det problem, at E.ON forlanger en enorm udtrædelsesgodtgørelse for alle os der bor i helt nye huse. Vi har ikke noget ansvar for tidligere tiders gæld i varmeværket, og vi fik ingen information om gælden fra E.ON. Derfor skal generalforsamlingen hos ejerforeningen på Tøpkildevej beslutte, om vi vil rejse en retssag mod Faxe Kommune og E.ON, siger Kåre Christensen.





