Lusi er fire-fem år gammel og et vaskeægte gadekryds - en Collie-blanding. Hun er en meget glad hund, selv om hun ikke har haft den nemmeste start på livet, fortæller Dorte Poulsen fra Internat Engholm, som i øjeblikket er plejemor for Lusi. Dorte Poulsen håber, at der snart er en dansk familie, der har mulighed for og lyst til at adoptere Lusi.
Foto:
Foto:
Send artiklen Polske Lusi savner en sød og rolig familie til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Polske Lusi savner en sød og rolig familie
1 har anbefalet denne artikel
Strøby Egede-Polen: Den fire-femårige Collie-blanding: Lusi bor i øjeblikket hos Dorte Poulsen på Internat Engholm i Strøby Egede.
Lille - hvis man ellers kan sige det om en 23 kilo tung hund - Lusi kom til Internat Engholm i Strøby Egede 23 juli. Hun er kommet hele vejen til Danmark i en bil sammen med en gruppe andre polske firbenede gennem Projekt Gadehunde, der med base i Slagelse Kommune forsøger at give hjemløse polske hunde et nyt liv i Danmark.
Lusi var blevet adopteret og skulle til Sverige og bo, men adoptanten måtte springe fra i sidste øjeblik på grund af sygdom. Internatet tager i forvejen imod vanrøgtede heste og ponyer, og da Dorte Poulsen hørte om Lusis situation, tilbød hun at have den polske gadehund i pleje, indtil en mere permanent løsning er fundet.
Flere relevante nyheder Lille - hvis man ellers kan sige det om en 23 kilo tung hund - Lusi kom til Internat Engholm i Strøby Egede 23 juli. Hun er kommet hele vejen til Danmark i en bil sammen med en gruppe andre polske firbenede gennem Projekt Gadehunde, der med base i Slagelse Kommune forsøger at give hjemløse polske hunde et nyt liv i Danmark.
Lusi var blevet adopteret og skulle til Sverige og bo, men adoptanten måtte springe fra i sidste øjeblik på grund af sygdom. Internatet tager i forvejen imod vanrøgtede heste og ponyer, og da Dorte Poulsen hørte om Lusis situation, tilbød hun at have den polske gadehund i pleje, indtil en mere permanent løsning er fundet.
- få nyhedsbrevet
- Da jeg først hørte om Projekt Gadehunde og det store arbejde, som de gør for hundene i Polen, kunne jeg ikke lade være at reagere. Lusi kom med en bil fra Polen i juli sidste år, og da hun kom til landet, flyttede hun ind her på internatet. Jeg håber selvfølgelig, at der snart kommer den helt rigtige familie og tager hende med hjem, for det fortjener hun, siger Dorte Poulsen.
Klap og kæl
Dorte Poulsen fortæller, at Lusi var meget ked af det i starten, da hun kom til internatet. Hun var en knækket hund - hun vidste ikke, hvad et hundehus var, og hvorfor hun skulle stå bag tremmer.- Lusi er blevet en glad, rolig og intelligent hund med et utroligt vindende væsen. Hun har hurtigt indrettet sig efter familiens vaner og følger interesseret med i de daglige gøremål. Hun går fint i snor og elsker lange gåture, men på længere sigt ønsker hun sig et roligt hjem - som alenehund - uden mindreårige børn, fortæller Dorte Poulsen.
Hun understreger, at det er vigtigt, at Lusi kommer hjem med den helt rigtige familie. For nylig måtte hun afvise et par, som var interesserede i at adoptere Lusi, men ville have hende stående bundet i haven. Dét kunne Dorte Poulsen ikke gå med til, så Lusi mangler stadig at få et nyt og kærligt hjem.
Er man interesseret i at møde Lusi med henblik på at adoptere hende, kan man kontakte Dragana Bygland fra Projekt Gadehunde på mail: dragana gadehunde.dk. Man kan finde mere information om Projekt Gadehunde på hjemmesiden: www.gadehunde.dk
Læs mere i DAGBLADET Køge lørdag.






