Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
23. februar 2012
Danmark - 27. januar 2012 22:14
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Politiet leder efter våben på Fyn til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Politiet leder efter våben på Fyn

Fyns Politi ransager flere adresser i jagten på det våben, der blev brugt ved en skudepisode i Svendborg.
Politiet ransagede fredag flere adresser på Fyn i jagten på det våben, der blev brugt ved en skudepisode i Svendborg fredag morgen. Ransagningerne fortsætter lørdag.

- Vi skal ransage tre-fire steder. Vi har nået nogle i dag, men må vente med de sidste til det er blevet lyst i morgen, fortæller lederen af lokalpolitiet i Svendborg, Niels Christian Larsen, sent fredag aften.

Beboerne på Folehaven i Svendborg blev vækket tidligt fredag morgen, da der blev affyret syv skud fra en bil mod et hus på vejen. I huset bor en ansat i Nordfyns Kommune, der har til opgave at afsløre sociale bedragere.

Fredag eftermiddag anholdt politiet en mand fra Nordfyn. Den 45-årige mand, der i forvejen er kendt af politiet for personfarlig kriminalitet, sigtes for drabsforsøg.

- Men først lørdag formiddag vil det blive afgjort, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger Niels Christian Larsen.

I Nordfyns Kommune er der glæde over anholdelsen.

- Vi håber, at Fyns Politi har fat i den rigtige gerningsmand, således at vores medarbejder og hans familie kan få lidt ro.

- Det er også klart, at denne episode har skabt stor utryghed blandt vores ansatte, så længe vi ikke kender motiv og gerningsmand, siger borgmester i Nordfyn Kommune, Morten Andersen (V).

Det er ikke usædvanligt, at ansatte i kommunerne oplever vold og trusler på deres arbejdsplads, men det er helt usædvanligt, at det sker på en medarbejders adresse.

Det siger faglig sekretær i HK/Kommunal Pia Lund Jeppesen.

- Vi aldrig set før, at en medarbejder har været i fare i sit hjem. Her har også medarbejderens familie været i fare. Det er her, hvor grænsen flytter sig, og det er helt uacceptabelt, siger hun.

Medarbejderen bor i Svendborg, men arbejder på rådhuset i Otterup. Han er kontrolmedarbejder og har til opgave at afsløre socialt snyd.

- Jeg er ret sikker på, at nogen har ønsket at give mig en advarsel, og jeg har fortalt politiet om min mistanke og givet dem et navn, har den 53-årige fortalt lokale medier.

Kommunen har efter skudepisoden indført ekstra bevogtning på rådhuset i Otterup og vil fortsat gøre det i den kommende uge.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk