Når man har været sammen i mange år, føler en del ægtepar det naturligt at dele pensionsformuen ligeligt i tilfælde af, at de skulle blive skilt. Som reglerne er i dag, er det bare ikke muligt at gøre nøjagtigt. Årsagen er forskellige regler for livrente i forhold til kapital- og ratepensioner.

- Jeg tror, mange har svært ved at forstå, hvorfor man kan ændre på nogle pensioner og ikke på andre, siger advokat Anne Kjærhus Mortensen fra advokatfirmaet Scheibel I/S i Hillerød.

Hun underviser også i arv og pension på Københavns Universitet og betegner det som et stort problem, som med årene er blevet mere relevant at være opmærksom på. I takt med at pensionsreglerne for fem år siden blev ændret, og der løbende er sat et loft på det fradragsberettigede beløb på ratepensionerne, så er det nemlig blevet attraktivt at fortsætte indbetalingen på en livrente, som stadig giver fradrag. Der er så bare det problem, at livrenten ikke kan deles ligeligt, så man skal ud i at dele andre aktiver for at kompensere nogenlunde, lyder det fra lektoren.

Hos Finanshuset i Fredensborg kender direktør Kim Valentin godt til problemstillingen. Firmaet råder typisk kunderne til at kapitalisere, altså regne ud hvor meget en livrente er værd på skilsmissetidspunktet. Det kræver bare et svar, som de færreste har.

- Man ved først, hvad en livrente-pension er værd, når personen er bortgået. Når man som 50-årig bliver skilt, antager man noget, som sjældent bliver korrekt. Det vil blive et skud i tågen, siger Kim Valentin.

Brancheorganisationen Forsikring og Pension har ikke hidtil hørt livrenterne beskrevet som et stort problem, men vil gerne se nærmere på det, hvis det viser sig at være tilfældet.

- Hvis det er et problem, vil vi selvfølgelig gerne kigge på det, men vi har en forståelse af, at der netop ikke er den store efterspørgsel på at få lavet ægtepagter på kapital- og ratepension, siger underdirektør Anne Sejersen.