Michael Medom Hansen fik 1249 personlige stemmer ved valget i 2009, hvor han var Venstres borgmesterkandidat. Nu forlader han politik til fordel for en stilling som ministersekretær.
Send artiklen Overraskelse: Michael Medom forlader politik til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Overraskelse: Michael Medom forlader politik
Hørsholm: Venstres borgmesterkandidat ved det seneste valg, Michael Medom Hansen har anmodet Hørsholm Kommunalbestyrelse om at udtræde af kommunalbestyrelsen til fordel for en stilling som ministersekretær i Indenrigs- og Sundhedsministeriet pr. 2. september.
Michael Medom Hansen har været medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse siden 1. januar 2006, og var blandt andet formand for Børne- og Skoleudvalget fra 2006-2010. Ved valget i 2009 var han Venstres spidskandidat og fik 1249 personlige stemmer. Det bedste valg en politiker som ikke har siddet som borgmester nogensinde har fået i Hørsholm.
Flere relevante nyheder Michael Medom Hansen har været medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse siden 1. januar 2006, og var blandt andet formand for Børne- og Skoleudvalget fra 2006-2010. Ved valget i 2009 var han Venstres spidskandidat og fik 1249 personlige stemmer. Det bedste valg en politiker som ikke har siddet som borgmester nogensinde har fået i Hørsholm.
- få nyhedsbrevet
Trods det flotte valg har han nu besluttet sig for at satse på en civil karriere.
- Jeg har været utrolig glad for at være medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse, og have været med til at præge udviklingen af kommunen. Jeg er nu kommet til et tidspunkt, hvor jeg skulle vælge mellem politik eller karriere. En stilling som ministersekretær er en spændende og meget arbejdskrævende karrierestilling. Men også en stilling som er uforenelig med, at jeg selv er politik aktiv. Som ministersekretær skal jeg til hver en tid loyalt kunne betjene den siddende minister - uanset partifarve, siger Michael Medom Hansen til Frederiksborg Amts Avis.
Han fortsætter:
- Det er utroligt sjældent, at et sådan job bliver slået op - og et job, jeg selvfølgelig skal søge. Jeg har været igennem en større ansættelsesproces, og har nu fået jobbet. Det er jeg utrolig stolt over. Det er et drømmejob og en anden måde at være tæt på de politiske beslutningsprocesser. Med min baggrund som økonom og inden for kommunalpolitik glæder jeg mig til udfordringerne.
Michael Medom Hansen afviser ikke, at han en dag vender tilbage til politik:
- Man skal aldrig sige aldrig. Men jeg tror det ikke. Det er et meget bevidst valg, at jeg nu fortsætter karrieren uden for det partipolitiske.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke ukendt for Michael Medom Hansen, da han i snart tre år har været ansat i ministeriets Center for Kommunaløkonomi, hvor han har arbejdet med en bred vifte af kommunale sager.
Borgmester Morten Slotved tager Michael Medom Hansens beslutning til efterretning og ønsker samtidig tillykke med den spændende udfordring:
- Jeg glæder mig på Michael Medom Hansens vegne. Jeg har haft stor respekt for Michaels arbejde i Hørsholm Kommunalbestyrelse og med ham ombord har vi opnået gode resultater.
Anne Ehrenreich bliver 2. viceborgmester og bliver også Venstres nye gruppeformand. Annette Wiencken bliver gruppenæstformand.
Med Michael Medom Hansens udtræden indtræder Birger Bøgeblad som medlem af kommunalbestyrelsen.
Birger Bøgeblad fungerer allerede nu som en del af kommunalbestyrelsen som stedfortræder for Mette Graah. Mette Graah har orlov frem til juli 2011 og imens indtræder Per Støvring Sørensen som stedfortræder.
Michael Medom Hansen bliver officielt fritstillet på kommunalbestyrelsens møde mandag aften. Her træder den Konservative Anders Borgen også ud af politik efter 16 år som folkevalgt. Også han satser på sin civile karriere som fabrikant af miljøstationer.







