Send artiklen Oldemors råd til de to unge til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Oldemors råd til de to unge
1 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Haslev: Det var en chokerende oplevelse for det frivillige personale, da to unge mænd eller snarere store drenge torsdag eftermiddag foretog et såkaldt "kassedyk" i genbrugsforretningen i Vestergade.
Chokerende, men også vemodigt. En af de ældre frivillige har afleveret et lille brev til redaktionen, hvor hun fortæller om sin oplevelse. Hun var en af de to, der stod bag disken, da tyveriet skete, og alligevel forhindrede det ikke den ene af drengene i at bøje sig ind over disken og trykke på de rigtige knapper, så kassen åbnedes, og han kunne tage en håndfuld pengesedler op, som de to løb afsted med.
Flere relevante nyheder Chokerende, men også vemodigt. En af de ældre frivillige har afleveret et lille brev til redaktionen, hvor hun fortæller om sin oplevelse. Hun var en af de to, der stod bag disken, da tyveriet skete, og alligevel forhindrede det ikke den ene af drengene i at bøje sig ind over disken og trykke på de rigtige knapper, så kassen åbnedes, og han kunne tage en håndfuld pengesedler op, som de to løb afsted med.
- få nyhedsbrevet
Og dem begge havde hun stået og talt med umiddelbart før.
Her er hendes indlæg:
Til dig, den glade unge mand med de spillende øjne.
Det gør mig ondt for dig, at du er kommet ind på den løbebane. Før eller siden bliver du taget af politiet og får en plettet straffeattest, så du får svært ved at uddanne dig. Du har evner til at blive advokat og forsvare dem, der kommer bag tremmer, eller læge og rejse ud til et af de hospitaler, vi støtter i Afrika. Eller du kan uddanne dig til tømrer eller smed eller sløjdlærer og rejse ud til en af skolerne for gadedrenge - drenge, der intet hjem har og stjæler af nød.
Og til dig, den store, lidt kraftige: Du er ikke så tumbet, at du behøver lege bodyguard. Du har samme muligheder som din kammerat. Mangler I spænding, så meld jer ind i en sportsklub eller kom og hjælp os med at sortere, pakke, rydde op, køre på genbrugsplads, støvsuge eller andet. Der er nok at tage fat på. Trænger I til hjælp, så tal med jeres konfirmandpræst, han eller hun har tavshedspligt og kan hjælpe meget.
Forresten: Hvad tror I, jeres forældre siger?
Og så ønsker den frivillige medarbejder de to de bedste ønsker for fremtiden - og underskriver sig "Den hvidhårede, der kunne være din farmor eller oldemor".
Og det er rigtigt, avisen kender selvfølgelig hendes identitet og ved også, at hun fylder 90 år denne søndag








