Den stikkende kulde, som har ramt landet de seneste dage, når sit foreløbige højdepunkt i weekenden. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som forventer kulderekord for året indtil nu. Arkivfoto fra Strandhuse ved Faxe Ladeplads
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012)
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012)
Send artiklen Ny rekord: Koldeste februar-nat i 26 år til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ny rekord: Koldeste februar-nat i 26 år
Natten til søndag nåede temperaturen helt ned på 23,1 minusgrader. Dagen bliver også præget af snevejr.
For anden nat i træk måtte termometrene landet over synke væsentligt dybere end normalt, da de tidlige morgentimer flere steder i landet bød på mere end 20 graders frost.
- Vi kom igen ned på det koldeste, vi har målt den her vinter. Lidt udenfor Odense på en flyveplads blev der målt 22,5 graders frost, siger Michael Skelbæk, der er vagthavende meteorolog ved DMI.
Flere relevante nyheder - Vi kom igen ned på det koldeste, vi har målt den her vinter. Lidt udenfor Odense på en flyveplads blev der målt 22,5 graders frost, siger Michael Skelbæk, der er vagthavende meteorolog ved DMI.
- få nyhedsbrevet
- Så det er den koldeste februar-temperatur, vi har haft i 26 år, siger han.
Godt en time senere meddelte DMI dog, at rekorden allerede var slået. I Beldringe på Nordfyn blev der således målt overvældende 23,1 frostgrader natten til søndag.
Og mens danskerne fortsat må iklæde sig deres allervarmeste vintertøj for at have en chance for at holde varmen, kan man mange steder i landet se frem til at afslutte weekenden med snevejr.
- Det, der er sket nu, er, at vinden er vendt til sydøst og syd, og det betyder jo noget for de snebyger, der kommer søndag.
- Hvor det indtil nu har været Bornholm, der har været udsat, står bygerne nu op langs Storebælt. Så nu er der blandt andet noget sne på vej til Nordsjælland og København, siger Michael Skelbæk.
Også de vestsjællandske og østfynske marker vil i løbet af søndagen med stor sandsynlighed blive dækket af sne, fortæller meteorologen.
- Det kommer til at vare både søndag og lidt af mandagen, men så får vi også nogle dage med tørvejr, og så begynder temperaturerne efterhånden at vise sig fra en lidt mere menneskelig side.
- Natten til søndag var nok den sidste nat med så lave temperaturer. Nu nærmer vi os snart noget, man kan kalde almindelig vinter. Måske 10 graders frost om natten og fem graders frost om dagen. Og så bliver det mildere i løbet af ugen, siger Michael Skelbæk.







