Parkeringspladsen er ligesom resten af sommerparken vokset til og minder i dag mest af alt om en spøgelsesby.
Send artiklen Ny ejer til forlist sommerpark til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ny ejer til forlist sommerpark
1 har anbefalet denne artikel
Nordsjællands Sommerpark, der i dag henligger som ruin og holder lukket for anden sommer i træk, har igen fået ny ejer.
Blistrup: "Nordsjællands Sommerpark holder midlertidig lukket grundet opføring af ferieboliger og udarbejdelse af nyt koncept. Sommerparken forventes åben sommeren 2010".
Sådan står der på parkens hjemmeside, men de lovede nye ferieboliger og det ny koncept lader stadig vente på sig. For i dag henligger parken på det nærmeste som ruin. Der er fri adgang og absolut intet opsyn med stedet, og ukrudt , træer og buske kan uhindret brede sig over området.
Flere relevante nyheder Sådan står der på parkens hjemmeside, men de lovede nye ferieboliger og det ny koncept lader stadig vente på sig. For i dag henligger parken på det nærmeste som ruin. Der er fri adgang og absolut intet opsyn med stedet, og ukrudt , træer og buske kan uhindret brede sig over området.
- få nyhedsbrevet
Sådan har det været siden den tidligere ejer, Martin Buntzen, der i dag igen driver Cafe Rose i Dronningmølle, efter sommeren 2007 drejede nøglen om og solgte parken til selskabet Ernst Properties.
For et år siden sagde David Ernst-Sunne fra selskabet til Frederiksborg Amts Avis, at parken efter planen skulle genåbne i 2009. I stedet er parken nu solgt videre til et andet selskab, CapReal A/S, der har hjemme på adressen Kildegårdsvej 18-20 i Gentofte. Bestyrelsesmedlem i selskabet, Nils Jansson, der også er direktør for CPH Ejendomme, der har samme adresse, bekræfter, at selskabet har overtaget sommerparken.
- Vi er et selskab, som går ind i nødlidende projekter for at lave en "turnaround" Vores engagement i sommerparken er af midlertidig karakter, og vi har nogle partnere i projektet. Vi forventer i løbet af en måneds tid at kunne præsentere nogle planer for stedet, siger han.
- Men vi kalder nu ikke projektet for Nordsjællands Sommerpark, men blot for projekt Kirkevej 10, for der er intet oppe i området, man kan tillade sig at kræve en flad tier for adgang til. Værdien ligger i selve grunden og så i den lokalplan, der er for området, som tillader anlæggelse af en campingplads, campinghytter og måske et lille hotel på 20 værelser, hvis man ønsker det, siger Niels Jansson.
Han oplyser, at man vil tage kontakt til Gribskov Kommune, og at selskabets planer nok kræver lidt fleksibilitet i forhold til lokalplanen.
Som kommuneplantillægget for området ser ud i dag, så er anvendelsen af området sat til: "Rekreativt område med hovedvægten lagt på sommerpark med tilhørende forlystelsesanlæg, friluftsaktiviteter og serviceanlæg, for eksempel boliger for opsyn, sæsonboliger for ansatte i sommerhalvåret, cafeteria/restauranter, kiosker, toiletter og omklædningsfaciliteter, vandland, svømmehal, konference- og kursuslokaler, campingplads med hytteudlejning, vandrehjem, trænings- og helsefaciliteter (sportshal), tropehus, museums- og udstillingsfaciliteter, aktivitetshal og lagerbygninger.
sabroe







