Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Vordingborg
25. maj 2012
Nullo Facchini, kunstnerisk leder for Cantabile 2, er særdeles vred på Søren Espersen. Arkivfoto
Foto:
Vordingborg - 31. oktober 2009 18:49
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Nullo Facchini med vredt svar til Søren Espersen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nullo Facchini med vredt svar til Søren Espersen

VORDINGBORG: I lørdagens udgave af Politiken kritiserer folketingspolitikeren Søren Espersen (DF) vore dages kulturradikale, som han mener "har allieret sig med deres naturlige fjender: sex-forskrækkede middelalder-mullaher, hættemåger, homofober, abortmodstandere, øl-hadere og mandschauvinister".

I den forbindelse kommer han med et personligt angreb på Vordingborg-teatret Cantabile 2's kunstneriske leder, Nullo Facchini, som han beskylder for "fup" og "dobbeltmoral".

"Et sådant personligt angreb er fuldstændig uhørt og endvidere baseret på usande informationer. Søren Espersens indlæg er en provokation Nullo Facchini ikke uden videre kan sidde overhørig", hedder det nu i en pressemeddelelse fra Cantabile 2.

Facchini svarer igen

- Jeg har min kunstneriske integritet intakt, og ingen - heller ikke Søren Espersen - har nogen som helst indflydelse på, hvilken kunst jeg skaber og hvordan den formidles, tordner Nullo Facchini.

Espersen hævder i kronikken, at Cantabile 2 har fjernet plakater for forestillingen "Bombshells" fra bybilledet efter pres fra danskere "af anden etnisk herkomst", selv om plakaterne næppe kunne kaldes særligt "sexede".

- Cantabile 2 har aldrig taget forestillingsplakater ned, hverken efter egen indskydelse eller efter pres fra andre. Hver gang teatret producerer en ny forestilling i Vordingborg deles plakater rundt til byens handlende, som selv hænger dem op i deres forretninger, og som selv tager dem ned igen, når forestillingen ikke længere spiller, svarer Nullo Facchini.

- Vi kan som teater ikke tvinge de forretningsdrivende til at tage imod vores plakater og udstille dem, men langt de fleste tager imod dem med glæde, konstaterer teatrets kunstneriske leder.

Sammentræf?

Cantabile 2 undrer sig i pressemeddelelsen over, at de "uhørte personlige beskyldninger" fra Søren Espersen kommer netop i lørdagens udgave af Politiken.

Teatret mener, at det er et mærkværdigt sammentræf, fordi Cantabile 2 netop i lørdags havde premiere på teatrets nye forestilling "Haiku" i Pakhus 11 i København.

Nullo Facchini hævder, at han stadig har sit frisind og kunstneriske nerve i behold - og ikke ligger under for hverken middelaldermullaher eller småpuritanisme.

- Det kan enhver, som ser forestillingen, forvisse sig om, siger Facchini.

- Og Søren Espersen burde måske også have lagt mærke til den plakat, der hænger rundt i både Vordingborg og København - forestillende en topløs pige med dyremaske, slutter han lidt ironisk.
Nullo Facchini med vredt svar til Søren Espersen
Ifølge Facchini kommer folketingsmedlem Søren Espersen med "uhørte" beskyldninger mod ham. Arkivfoto

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Vordingborg



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen