Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Helsingør
25. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Den 42-årige kvinde blev i går fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Helsingør sigtet for drabsforsøg.
Foto: Allan Nørregaard
Helsingør - 28. juli 2012 13:09
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen "Nu skal onkel dø" til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

"Nu skal onkel dø"

Helsingør: Det var en meget forskræmt 42-årig kvinde, der i går ankom til retten i Helsingør. Den 42-årige rystede som et espeløv med ansigtet gemt i hænderne, da hun satte sig på anklagebænken. Hun stod tiltalt for drabsforsøg mod sin onkel, der ifølge kvindens eget udsagn skulle have misbrugt hende seksuelt, siden hun var ni år gammel.

Den 42-årige kvinde blev anholdt foran sin lejlighed på Sabroesvej i Helsingør, mens hun ventede på en taxa, der skulle køre hende ud til onklen. Forinden havde kvinden kontaktet internetvirksomheden EHB Arms, der sælger påben over internettet, for at købe en pistol. En anonym person kontaktede kort efter politiet og fortalte dem, at den 42-årige havde kontaktet EHB Arms og havde forsøgt at bestille en pistol med ordene "Nu skal onkel dø". Kvinden havde dog opgivet, da internetvirksomheden ikke kunne levere pistolen samme dag.

Anholdt med kniv

Hun havde derefter taget kontakt til en ven, der fortalte hende, at hun bare kunne bruge en kniv i stedet. Alvoren af situationen er åbenbart gået op for vennen, som valgte at tage kontakt til politiet og fortælle dem, at kvinden muligvis var bevæbnet med en kniv og på vej ud til sin onkel.

I retten kunne anklager Naja Wærness Larsen fremvise en cirka 20 centimeter lang slagterkniv, som politiet fandt i kvindens taske i forbindelse med anholdelsen.

Overgreb er indbildte

Onklen havde ved telefonisk afhøring forklaret politiet, at overgrebene var noget den 42-årige havde forestillet sig inde i hovedet, og at de aldrig havde fundet sted. Onklen og hans kone havde ikke haft kontakt til niecen i flere år, og de havde aldrig haft et tæt forhold.

Kvinden har i forvejen en behandlingsdom på to år og har været på alkoholafvænning. Hun lider efter eget udsang af en angstneurose, og i retten var hun meget opsat på, at komme hjem til sin hund og sin medicin.

På forsvarerens opfordring nægtede den 42-årige at udtale sig i sagen og blev derefter varetægtsfængslet i fire uger. Dog skal varetægtsfængslingen foregå på en lukket psykiatrisk afdeling af hensyn til kvindens psykiske tilstand.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Helsingør



Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk