De skulle oprindeligt udvide deres "kulturelle horisont" med ordningen.

Men 40 år efter, at den såkaldte au pair-ordning blev indført, afslører tallene, at denne horisont hovedsagelig er indskrænket til Nordsjælland - og til dels København.

Ifølge en række opgørelser fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) tegner alene Gentofte Kommune sig for 2506 af de i alt 12.709 opholdstilladelser, som au pair-personer, der er blevet givet fra 2005 og til i dag.

Den velhavende nordsjællandske kommune følges af den ligeledes velhavende nordsjællandske kommune Rudersdal med 1387 opholdstilladelser i perioden, mens København kommer ind på tredjepladsen med 1185 tilladelser.

Derefter følger de to nordsjællandske kommuner Hørsholm og Lyngby-Taarbæk med henholdsvis 556 og 539 opholdstilladelser, med Frederiksberg på sjettepladsen med 417 tilladelser.

Helt i bund ligger Samsø Kommune, hvor der er udstedt én opholdstilladelse - tilbage i 2005.

I loven står, at "formålet med et au pair-ophold er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og eventuelle faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont".

Meningsmålinger har dog afsløret, at flertallet af danskerne mest ser au pair-personerne, som i de fleste tilfælde er piger, som billig arbejdskraft.

I dag skal en au pair have mindst 3150 kroner i lommepenge om måneden. Hun/han må arbejde tre til fem timer om dagen i op til seks dage om ugen. Det giver en løn på ned til 25 kroner i timen plus gratis kost og logi.

Opgørelserne afslører samtidig, at 867 af de i alt 1805 opholdstilladelser til au pair-personerne, der blev givet i 2011, var til husstande med to børn. Her var den gennemsnitlige alder på børnene 6,24 år.

Beskæftigelsesministeren har bebudet en revisionen af au pair-ordningen senere på året.