Send artiklen Niras forsvarer sine trafikkonklusioner til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Niras forsvarer sine trafikkonklusioner
Roskilde: Konsulentfirmaet Niras gør ikke noget for at afvise de tal, som Rådet for Bæredygtig Trafik har lagt frem for at påvise fejl i Niras' trafikrapport til Roskilde Kommune. Men konklusionerne i rapporten er rigtige, fastholder Niras.
Rådet for Bæredygtig Trafik mener, at Niras' rapport om betalingsringens konsekvenser er så behæftet med fejl, at den ikke er brugbar som grundlag for en seriøs diskussion. I den forbindelse peger Rådet for Bæredygtig Trafik på, at Niras anlægger et alt for højt skøn over antallet af personer i hver bil,. der kører mod København i morgenmyldretiden, og også et for højt skøn over antallet af biler. I stedet for at skøn kunne Niras have brugt tal, der beror på analyser foretaget af Vejdirektoratet og Københavns Kommune, og det ville give et betydeligt anderledes billede af, hvor meget ekstra kapacitet der skal til på jernbanen for at dække behovet, når der er kommet en betalingsring, mener rådet.
Flere relevante nyheder Rådet for Bæredygtig Trafik mener, at Niras' rapport om betalingsringens konsekvenser er så behæftet med fejl, at den ikke er brugbar som grundlag for en seriøs diskussion. I den forbindelse peger Rådet for Bæredygtig Trafik på, at Niras anlægger et alt for højt skøn over antallet af personer i hver bil,. der kører mod København i morgenmyldretiden, og også et for højt skøn over antallet af biler. I stedet for at skøn kunne Niras have brugt tal, der beror på analyser foretaget af Vejdirektoratet og Københavns Kommune, og det ville give et betydeligt anderledes billede af, hvor meget ekstra kapacitet der skal til på jernbanen for at dække behovet, når der er kommet en betalingsring, mener rådet.
- få nyhedsbrevet
Kritikken bliver i dag kommenteret af Niras, som erkender, at detaljerne kan diskuteres, men samtidig fastholder, at det overordnede billede i rapporten er retvisende.
Niras skriver på sin hjemmeside:
"Generelt skal det pointeres, at de forventede effekter er behandlet på overordnet niveau, og at det vil kræve nøjere analyser at beskrive effekterne af betalingsringen mere præcist. Det fremgår også klart af rapporten.
Der er ikke fortaget ret mange analyser af konsekvenserne af en betalingsring, og der kan givetvis sættes spørgsmålstegn ved enkelte tal i rapporten, da der er tale om en overordnet nøgletalsanalyse. Det ændrer ikke ved vores vurdering af, at rapportens hovedkonklusioner om 1) hvem og hvor mange pendlere, der vil blive påvirket af en betalingsring, 2) hvad konsekvenserne vil være for dem samt 3) mulighederne for at styrke det kollektive alternativ, er retvisende.
Konkret er beregningerne foretaget med gennemsnitstal baseret på Transportministeriets retningslinjer, som ikke skelner mellem forskellige vejtyper. Dette gælder også forudsætningen om antal personer pr. bil, som er det ene af de kritikpunkter, der er fremført. Havde vi anvendt mere detaljerede data for det gennemsnitlige antal personer i biler på motorveje i Storkøbenhavn, ville det tilsvarende potentielle behov for øget togkapacitet have været lavere.
Det andet kritikpunkt er forudsætningen om hvor mange biler, der forsvinder fra Holbækmotorvejen som følge af betalingsringen. NIRAS tager udgangspunkt i trafiktallene i Vejdirektoratets rapport. Her er det konkret beregnet, hvilke effekter en betalingsring vurderes at have for biltrafikken på Holbækmotorvejen. Det er netop det forventede fald i biltrafikken på Holbækmotorvejen - og ikke biltrafikken ved kommunegrænsen - der er afgørende for, hvor mange der potentielt vil tage toget."






