Torsdag stod byens borgmester Carsten Rasmussen for den officielle indvielse af Klub Næstveds nye handicapbus. Han fik æren af den første tur i bussen, for han må nemlig godt køre den nye bus. Det må de ansatte i Klub Næstved derimod ikke. Privatfoto
Foto:
Foto:
Send artiklen Ny handicapbus til Klub Næstved - uden de ansatte bag rattet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ny handicapbus til Klub Næstved - uden de ansatte bag rattet
1 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
Mens byens busser flagrede i anledning af Prins Joachims fødselsdag i torsdags, var der også Dannebrogsflag i gårdhaven i Klub Næstved, som er en fritidsklub for voksne udviklingshæmmede og handicappede. Med hjælp fra ildsjæl Gitte Terese Haack fra Næstved, der de seneste seks måneder har brugt sin fritid på at samle penge sammen til den nye bus, er det nemlig lykkedes at skaffe økonomi til en handicapbus, så de udviklingshæmmede kan få lettere ved at komme rundt.
- Jeg er stolt af, at det lykkedes, men mest af alt er jeg lykkelig på brugernes vegne, siger Gitte Terese Haack, der dog ikke forstår, hvorfor de ansatte i Klub Næstved ikke må køre handicapbussen.
Flere relevante nyheder - Jeg er stolt af, at det lykkedes, men mest af alt er jeg lykkelig på brugernes vegne, siger Gitte Terese Haack, der dog ikke forstår, hvorfor de ansatte i Klub Næstved ikke må køre handicapbussen.
- få nyhedsbrevet
- De må godt sidde som passagerer, men de må ikke køre bussen. Det giver da ingen mening. Jeg føler mig ærlig talt lidt til grin over, at jeg har brugt min kostbare fritid på at samle penge sammen til en bus, der nu kan stå der og og rådne op, konstaterer hun overfor Sjællandske.
Ingen bevilling
Bussen kan køres af personer med kørekort til en almindelig personbil. Ifølge reglerne må den dog kun køres af ikke-ansatte personer. Det vil sige, at pårørende til brugerne af Klub Næstved og andre frivillige godt må køre i bussen, så længe der er tegnet forsikring.Det er Socialpædagogisk Center Næstved, som stiller lokaler til rådighed til Klub Næstved på Præstemarken 12. At de ansatte ikke må køre den nye handicapbus handler ifølge leder af Socialpædagogisk Center Næstved, Søren Dysted, i bund og grund om, at der ikke er bevilget timer til, at de ansatte kan køre rundt i bussen.
- I 2011 blev der skåret 48 stillinger. Vi skal tilrette og tilpasse tingene i forhold til de medarbejdere, vi er. I Klub Næstved hjælper vi dem med administrative ting som at åbne og lukke stedet, hvad der svarer til 20 timer om ugen, forklarer Søren Dysted.
Læs mere i Sjællandske mandag.






