Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Frederikssund
24. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Flere nysgerrige borgere var forbi sommerhuset på Dalby Strandvej mandag for at se på brandskaderne.
Foto: Malene Koops Grønborg
Frederikssund - 25. september 2012 06:07
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Naboer så hus brænde ned til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Naboer så hus brænde ned

1 har anbefalet denne artikel
- Vi skulle lige til at grille mad og lægge pølserne på grillen, da vi opdagede det, fortæller Ulla Stallbach, der bor i Dalby Huse, i Jægerspris.

Hun og hendes mand opdagede pludselig søndag aften midt i aftensmaden, at der var brand på Dalby Strandvej, bare 500 meter fra, hvor de bor.

- Lige pludselig var der bare ild helt op i himlen, fortæller Stig Bo Stallbach, der skyndte sig at cykle hen til branden, hvor flere allerede havde samlet sig ved sommerhuset på hjørnet af Dalby Strandvej og Ole Peters Vej, der stod i flammer.

Klokken 19.28 modtog Nordsjællands Politi i Frederikssund en anmeldelse om brand i sommerhuset. En mand fra Roskilde var kommet forbi og havde set branden, og slog derfor alarm.

Han kunne fortælle, at han vidste, der var gasflasker i huset, men at det ikke så ud til, at der var fare for de andre nærliggende sommerhuse, og at der ingen personer var i huset.

Politi og Frederikssund-Halnæs Brand- og Redningsberedskab kørte til stedet, hvor sommerhuset var helt overtændt og ikke stod til at redde.

- Det brændte stort set ned, og indtil videre ser det ud til, at det er brændt mest, der hvor elskabet har været, og derfor kan det muligvis være her branden er opstået, fortæller vicepolitikommissær Bengt Due fra politistationen i Frederikssund.

Politiet skal dog nu have fastslået brandårsagen.

- Det ser umiddelbart ikke mistænkeligt ud, men nu skal vi i gang med de tekniske undersøgelser, fortæller pressekoordinator for Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.
Naboer så hus brænde ned
Stig Bo Stallbach, der bor i nærheden med sin kone, hoppede på cyklen og kørte hen til det overantændte sommerhus. - Vi stod og så på, da væggene bare faldt sammen, fortæller han.
Foto: Stig Bo Stallbach

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Frederikssund



Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk