Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Slagelse
04. februar 2012
Morten lever af poker
Computeren har været en vigtig del af Morten "Pokergirl" Erlandsens karriere. Han lever af at spille poker.

Slagelse - 17. februar 2010 08:01 Opdateret 17. februar 2010 09:19
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Web-TV

Send artiklen Morten lever af poker til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Morten lever af poker

Korsør: Der er langt fra storbarmede blondiner, svimlende millionbeløb og luksuriøse hoteller til et snedækket vestsjællandske landskab i Korsør.

Ikke desto mindre er det her pokerspilleren "Pokergirl" bor, han - og jo det er en mand - hedder i sit civile liv Morten Erlandsen.

- Det var reelt min mors kontonavn engang, der blev lavet om til mit navn, fordi jeg vandt en pakke til World Series Of Poker (stor udenlandsk turnering, red.), så ville internetsiden have, at det skulle være med mit navn.

Jeg tog bare det navn og vandt godt på den konto, så har det hængt ved og er blevet et brand i sig selv, fortæller Morten Erlandsen om sit lidt anderledes spillenavn.

Spiller på nettet

Pokerkarrieren tog for alvor fart i 2002, hvor korsoraneren begyndte at leve af det, men inden da havde interessen været der i mange år.

- Tilbage i slutningen af 90'erne spillede jeg Black Jack og roulette på kasinoerne. Jeg har altid været fascineret af spil.

- Så begyndte mig og en kammerat at tælle kort, det var sådan jeg kom ind i miljøet, husker han og fortsætter.

- Fordi vi kom så meget på kasinoerne, så vi, at poker var kommet til Danmark, det spillede jeg et par gange og så udviklede det sig.

Morten Erlandsen har primært gjort karriere ved at spille poker på internettet, hvor det ikke altid er ren luksus.

- Det er sat lidt op, når du ser det i fjernsynet.

- Når jeg sidder herhjemme er det jo hverdag, jeg lever af at spille cashgames (kontantspil med her og nu betaling, red.) på nettet.

- Der er ikke noget glamour i det, det er ren business, fortæller han.

Men med hjælp fra hans sponsor Mermaid Poker bliver det også til en del rejser til udlandet.

- Der er nogen fede aspekter i det, når man er ude og spille turneringer. Man får nogen fede oplevelser.

- Jeg er i Las Vegas en gang om året og spille World Series Of Poker.

- Sidste gang boede jeg på luksushotellet Bellagio, sådan er det jo også, men det er ikke hverdag, forklarer han med et skævt smil.

Store omkostninger

Selv om Morten Erlandsen godt er klar over, hvor heldig han er og til fulde nyder den store frihed, så har det populære kortspil haft andre konsekvenser i form af psykiske op- og nedtur, men også på familiefronten.

- Det har til tider været svært. Nu bor jeg alene i øjeblikket, det er ikke kun på grund af pokeren, men det har da nok haft sin indflydelse, mener han og uddyber.

- Jeg er meget fokuseret og dedikeret, det kan til tider godt gå udover familielivet.

- Jeg har svært ved at sige, at det kun er det, der er skyld i, at mit forhold ikke har fungeret, men jeg skal ikke lægge skjul på, at poker er en af grundene.

Derfor betyder familien og vennerne samt byen Korsør meget for ham.

- Den betyder meget, jeg har boet her altid.

Pokerspillerne ser derfor ingen grund til at flyttet til udlandet som mange af hans kollegaer ellers gør.

- Det har jeg aldrig haft ambitioner om. Jeg har både min familie, børn og venner her, jeg har det egentlig fint.

- Det er fedt, at når man har været ude at rejse, så bare komme hjem, hvor der er stille og roligt og man kan slappe af, slutter han.
Morten lever af poker
Lampen i baggrunden udsender en erstatning for dagslys.- Uden den bliver jeg helt mærkelig, fortæller pokerspilleren, der spiller internet-poker 4-6 timer om dagen.
Foto: Martin W. Hansen

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Slagelse



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk